Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Mød de danske ambassadører i Polen og Ukraine på Axelborg den 9. januar

Landbrug & Fødevarer inviterer medlemmer til at høre mere om muligheder og udfordringer på det polske og ukrainske marked, med seneste nyt og opdateret viden fra de to danske ambassader.

Sammen med Eksportrådets regionale koordinator Thomas Rizk besøger vores danske ambassadører i Polen og Ukraine, Ole Egberg Mikkelsen og Ruben Madsen Dansk landbrugs- og fødevareråd på Axelborg den 9. januar kl. 12.30-14.30.

Vi inviterer vores medlemmer til at høre mere om muligheder og udfordringer på det polske og ukrainske marked, med seneste nyt og opdateret viden fra de to danske ambassader.

Polen
Polen har et stort potentiale for landbrugsudvikling og med øget fokus på procesoptimering er tendenserne til investering i landbrugsaktiviteter, især inden for automatisering, nu større end nogensinde. Samtidig betyder øget kvalitetsbevidsthed blandt polske forbrugere, at Polen er klar til de bedste danske løsninger.

Med øget statslig fokus på fødevaresektoren spiller automationsprocesser en større og større rolle. Især emballage-løsninger eller teknologi anvendt til energi/vandbesparelse og optimering af produktion, bl.a. økologiske fødevarer har stor interesse blandt de polske producenter. Dette skaber et stigende potentiale for danske løsninger rettet mod den polske landbrugsudvikling.

Ukraine
En af de sektorer, der endnu ikke er blevet opdaget fuldt ud af de danske virksomheder i Ukraine, er fødevareforarbejdning. Den gradvise eliminering af toldafgifter, har sammen med gennemførelsen af DCFTA-aftalen, drevet Ukraine tættere på EU-markederne. Derfor åbnes der op for nye muligheder for fødevareproducenterne i Ukraine, som snart vil få direkte adgang til de europæiske markeder.

Rigelige ressourcer, lave omkostninger, et veludviklet transportnet og nærhed til 500 millioner kunder i EU gør Ukraine til en fremragende eksportplatform. Det vil føre til mere intensive investeringer i udstyr til fødevareforarbejdning, som gør det muligt at standardisere produktionsprocesserne i overensstemmelse med EU-normer og dermed føre til en bredere adgang til EU-markederne.

Hvis du er interesseret i at deltage, så send en mail til emo@lf.dk senest den 15. december 2017 med angivelse af navn, titel og virksomhed. Arrangementet er gratis for medlemmer af Landbrug & Fødevarer. Dog vil vi ved no-show fakturere 250,- kr.

Pris for ikke-medlemmer er 500,- kr., hvilket også vil blive faktureret ved no-show.

Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os.

Michael Stahlschmidt