Modellernes usikkerhed fejlberegnes – og undervurderes groft
Ved enhver form for modellering vil der være usikkerheder. Der er usikkerheder på data, og der er antagelser undervejs i beregningerne, der vil øge disse usikkerheder. For at kunne vurdere, om den endelige model er værd at bruge, skal usikkerhederne kvantificeres. I sammenfatningen af modelarbejdet bag vandområdeplanerne forsøges dette gjort, desværre på baggrund af problematiske antagelser og deciderede regnefejl.

Regnefejl: usikkerhed skal ganges med seks
En beregning af modelusikkerheden udføres ved at undersøge forskellen mellem mekanistiske og statistiske modeller i hvert af de 11 vandområder, hvor begge typer model er udarbejdet. De to modelresultater ses altså som uafhængige, og ligeværdige, observationer eller estimater af den sande værdi; et valg der kan diskuteres. Med denne antagelse beregnes usikkerheder mellem 6 og 28 %; en beregning, der er decideret forkert. Ved at gå med på præmissen om, at forskellen på to modelresultater kan lægges til grund for en usikkerhedsvurdering, retter statistikere fra DTU den simple regnefejl. Ved at gøre dette, ligger usikkerhederne på modelberegninger for de enkelte vandområder nu godt seks gange højere; mellem 36 og 177 %!

To modelresultater er ikke et godt mål for usikkerhed
De to modelresultater for de forskellige vandområder er fremkommet på helt forskellig vis. Derfor er det iflg. DTU problematisk at se dem som to forskellige datapunkter med samme varians; en forudsætning for ovenstående beregning. Det kan sammenlignes med at regne på forskellen på DMI’s vejrudsigt og hvad en gammel mand forudser om vejret ud fra tilstanden i sit venstre knæ. Det vil ikke give os nogen reel information om, hvor sikker DMI’s vejrudsigt er.

Usikkerheden groft underdrevet i Vandområdeplanerne
Der laves ydermere en beregning af den samlede usikkerhed for de 11 vandområder, hvor der foreligger både resultater fra statistiske og mekanistiske modeller. Her kommer forskerne frem til 9 % usikkerhed. Disse tal er imidlertid forkert beregnet og groft underdrevet! Statistikerne fra DTU genberegner usikkerheden med korrekte metoder og finder en usikkerhed på 86 %. Det betyder, at usikkerhederne reelt er så store, at det ikke statistisk set kan afvises, at den nuværende belastning svarer til målbelastningen.

I Vandområdeplanerne beskrives en usikkerhed på indsatsbehovet på 10 % på landsplan. De 10 % er en afrunding af beregningen i modelrapport del 1, der viser 9 % usikkerhed på indsatsbehovet på landsplan. Statistikerne fra DTU afviser, at det med det foreliggende datagrundlag er muligt at sige noget om en usikkerhed på landsplan.

Konklusion
Beregningerne er ekstremt usikre, og omkostningstunge indsatser kan derfor ikke med nogen rimelighed baseres på disse modeller!

Læs mere om "De syv synder"