Alle vandområder skal, ifølge Vandrammedirektivet, inddeles efter type, og miljøkravene afhænger af denne typeinddeling. Men direktivets mange muligheder bruges kun sparsomt i Danmark. Her er ingen områder eksempelvis defineret som overgangsvande, en typologi med lempeligere miljøkrav end kystvande. Netop vore fjorde, der er meget ferskvands- og dermed også næringsstofpåvirkede, passer ellers godt på denne typologi. Sluser, dæmninger og andre modifikationer tages der kun sjældent hensyn til. En mere fint inddelt og dermed korrekt typologisering ville give andre og langt mere realistiske miljøkrav.

Grov typeinddeling medfører urealistiske krav
Mål for klorofylindhold i vandet er koblet til vandområdets typologi. Men for cirka 80 % af de danske fjorde anvendes kun to forskellige klorofylmål. Når inddelingen er så grov, kan det ikke undgås, at vidt forskellige vandområder forventes at leve op til samme mål. Den lukkede Karrebæk Fjord og den meget åbne Dalby Bugt, for eksempel, skal begge nå ned på 3,6 µg/l. Og rundt om Læsø og Anholt, i åbent hav, er klorofylmålet højere (1,6 µg/l) end Det sydfynske Øhav (1,5 µg/l), selvom det sidstnævnte områder helt naturligt vil have et højere klorofylindhold grundet afstrømning fra land. Det giver ikke mening!
En finere typeinddeling kan betyde ændringer af miljøkrav i begge retninger. Generelt set hælder den nuværende typologisering dog mod, at det er vandområder med store oplande, der tildeles for strenge krav.

En fjord med en sluse er ikke en slusefjord
I Vandområdeplanerne har kun to fjorde, Ringkøbing og Hjarbæk, fået betegnelsen ”slusefjord”. Der er imidlertid langt flere fjorde, der har en sluse, og det har betydning for vandudskiftningen, og dermed hvor svært det vil være at nå et striks miljømål. Et eksempel er Norsminde Fjord, der oven i købet skal nå samme klorofylmål, 3,6 µg/l, som Dalby Bugt, der er helt åben ud mod havet. For slusefjordene ligger miljømålet på 8 og 9 µg/l, så typeinddeling er af stor betydning. Det er højst besynderligt, at en fjord med en sluse ikke er en slusefjord!

Konklusion
Inddelingen af danske vandområder efter type er for grov, og modifikationer som sluser, broer og dæmninger tages ikke i rimelig grad i betragtning. Det medfører mange steder urealistiske miljømål.