Områdedirektør Niels Peter Nørring præsenterer Synd nr. 6

Man kan ikke lave vandplaner uden at tage hensyn til årstiderne

Timing er et omdrejningspunkt i landmandslivet. Koen skal malkes, når yveret er fyldt, kornet høstes, når det er modent, og planterne skal have gødning, når de skal i gang med en kraftig vækstperiode. Ikke for tidligt, ikke for sent. Men i vandplanerne betyder mangel på timing, at omkostningerne for erhverv og samfund i form af unødigt store indsatser bliver enorme samtidig med, at miljømålene mange steder sandsynligvis slet ikke indfris.

Af Morten Høyer, direktør, og Niels Peter Nørring, områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Denne påstand kommer vi med på baggrund af en ny analyse fra DHI af Karrebæk Fjord ved Sydsjælland. Analysen viser, at det stort set kun er reduktioner i kvælstofudledningen til fjorden om sommeren, der kan bidrage til vandplanernes mål om at reducere algevæksten i fjorden. Det skyldes, at vand og kvælstof, der løber til fjorden, i løbet af et par uger skylles videre ud i det åbne hav. Kvælstof, som udledes til fjorden i vinterhalvåret, er for længst skyllet videre ud af fjorden og ud i det åbne hav, inden det bliver sæson for alger, der har brug for kvælstof for at vokse. Analysen er en bombe under vandplanerne. Hvorfor? Fordi vandplanerne kun ser på årlige kvælstoftilførsler. Vandplanerne tager ikke højde for, hvornår på året kvælstoffet fra landmændenes marker udledes til fjordene til trods for, at næsten alle indsatser retter sig netop mod landbruget. Og i tilfældet Karrebæk Fjord peger alt ifølge SEGES på, at landbrugets kvælstofudledning er så godt som nul i sommermånederne, hvor drænrørene ligger tørre hen.

DHI’s analyse
• DHI har udarbejdet en hydrologisk model for Karrebæk Fjord. Modellen svarer til de mekanistiske modeller fra vandplanerne. Disse modeller indeholder kompliceret information omkring havstrømme, udveksling af næringsstoffer med sedimentet m.m.

• Ved hjælp af denne model blev det undersøgt, hvordan algevækst (klorofyl) og vandets klarhed blev påvirket af kvælstofreduktioner om vinteren (december – februar), foråret (februar – april) og sommeren (maj – juli). Effekten var absolut størst ved kvælstofreduktioner om sommeren.

• Karrebæk Fjord er en relativt lukket fjord med et stort opland, og vandets opholdstid er kort. Resultaterne kan være meget anderledes i andre fjorde.

• Denne analyse er den første af sin art, og der er derfor ikke andre resultater at sammenligne med.

Læs DHI-rapport           

Der er således stærke indicier på, at det slet ikke er landbrugets udledning af kvælstof, der får algerne til at vokse for meget i Karrebæk Fjord, sådan som vandplanerne ellers antager.

Og dermed kan der sættes spørgsmålstegn ved miljøeffekten af vandplanernes kvælstofreduktioner, når timing af udledninger i forhold til algernes vækstsæson ikke er taget med i beregningerne. Spørgsmålet er ikke kun relevant for Karrebæk Fjord. I mange andre fjorde med et stort, drænet opland, og hvor vandet hurtigt skiftes ud, vil timingen af kvælstofreduktioner formentlig have stor betydning for effekten på algevæksten i fjorden.

Det er imidlertid første gang, at en analyse undersøger årstidernes betydning for kvælstofpåvirkningen af en fjord som Karrebæk. Det er aldrig sket før. Hverken i udarbejdelsen af de gældende vandplaner eller i tidligere vandmiljøplaner.

Det er også baggrunden for, at L&F / SEGES sammen med Østlige Øers Landboforeninger har fået udarbejdet en analyse ved DHI for netop at belyse sammenhængen mellem tidspunktet for reduktion af kvælstofudledning og miljøeffekten i form af mindre algevækst og forøgelse af vandets klarhed.

Resultatet fra dette pilotprojekt er entydigt. Hvis kvælstofudledningen reduceres uden for algernes vækstsæson, dvs. i vinterhalvåret, er miljøeffekten i Karrebæk Fjord minimal. Reduceres der fx 100 tons kvælstof i udledningen i december til februar, eller fra februar til april, vil det kun give et par procents reduktion i sommerens algevækst i Karrebæk Fjord. Til gengæld ville 100 tons kvælstof reduceret i maj til juli betyde op mod 40 procents reduktion i algevæksten.

Miljøgevinsten i fjorden kan altså være så meget som 20 gange større ved at reducere kvælstoftilførsel om sommeren i forhold til om vinteren!
Klik på billeder for stort format 

Tre konklusioner kan foreløbigt drages på baggrund af denne nye viden.

For det første kunne samfundet sandsynligvis spare mange millioner, hvis kvælstofindsatsen blev målrettet det kvælstof, der giver problemer i algernes vækstsæson – og ikke hele årets kvælstofudledning. Ligesom kommunerne naturligvis kun salter vejene i frostvejr og ikke hele året rundt.

Med DHI-forskernes forsigtige ordvalg så peger analysen på et potentiale for en ”vis optimering” af indsatsen for at leve op til Vandrammedirektivet. Spørgsmålet er naturligvis så, hvordan indsatsen kan optimeres og målrettes med den nye viden. Hvordan reduceres sommerens kvælstofudledning? Det giver analysen ikke svar på, men det forventer vi, at myndighederne vil tage initiativ til at undersøge på baggrund af den banebrydende analyse, som DHI nu fremlægger. Det er oplagt i den forbindelse at se på spildevand. På årsbasis er kvælstoftilførslen fra spildevand væsentligt mindre end fra landbrug. Men om sommeren, hvor der tilføres meget lidt kvælstof fra landbruget, vil spildevandets relative betydning være langt større end hidtil antaget.

For det andet vil vi konkludere, at vandplanen for Karrebæk Fjord formentlig er næsten nyttesløs for fjordens miljø. Den planlagte reduktion på 321 tons kvælstof, der primært skal ske med begrænsninger på landbrugets udledning, vil ikke få nogen nævneværdig effekt på algevæksten i Karrebæk Fjord, da det udvaskede kvælstof fra landbruget for længst er skyllet ud af fjorden, når algerne vokser.

At gennemføre den nuværende vandplan for Karrebæk Fjord svarer i høj grad til kun at salte vejene om sommeren og ikke om vinteren – det giver ikke mening.

For det tredje er der akut brug for tilsvarende analyser i andre fjorde for at undersøge, hvorvidt samme forhold gør sig gældende som i Karrebæk Fjord.

Vi har brug for at finde ud af, om reduktioner i landbrugets udledninger overhovedet vil have den forventede effekt på fjordens miljø, når der tages højde for årstidernes betydning for udledning og algevækst.

Vi har brug for at finde ud af, hvordan samfundet bedst og billigst kan opnå de ønskede miljømål.

Det går ikke at gennemføre vandplaner med omfattende kvælstofreduktioner uden en grundig analyse af, om indsatsernes timing overhovedet giver de ønskede miljøgevinster. Og dermed har vi påpeget endnu en grund til, at det faglige grundlag bag vandplanernes kvælstofreduktionsmål er helt utilstrækkeligt for en omkostningseffektiv og målrettet miljøindsats.

Læs også Tidslig målretning af kvælstofindsats for Karrebæk Fjord på Landbrugsinfo