Vi bruger cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Bag om annoncerne

Se annoncerne i kampagnen ind til nu, og læs mere om hvad der ligger til grund for dem.

 

Det bliver en pissegod Roskilde Festival. Også for markerne.

Frem med gyllesprederen. Vi ved, du har den.

Danske landmænd indsamler pis på dette års Roskilde Festival til genbrug som gødning.

Læs mere.

     
 

Sæt madkultur på skemaet i sommerferien. 

Selv om Madskolernes blanding af madlavning og motion føles lige
så sjov som sund, er den ramme alvor.
Målsætningen er at smide forældrene ud af køkkenet, lade børnene
tage skeen i egen hånd og grundlægge næste generations madkultur.
Der er Madskoler for børn og unge over hele landet i sommerferien.
Find den nærmeste på madskoler.dk

Læs mere.

     
 

Kom nu bare med alt dit pis og lort.

Misforstå os nu ikke. Der er ingen uoverensstemmelser. Der er tværtimod tale om den harmoni, der opstår, når hver dansker afleverer ca. 500 liter urin og 35 kg fast afføring om året. Efter rensning bliver det nemlig til spildevandsslam, der bliver mere og mere udbredt som en bæredygtig gødning. Og dermed kan vi recirkulere flere næringsstoffer som fosfor og kvælstof til gavn for både klimaet, miljøet og høsten.

Så tak for indsatsen.

Læs mere.

     
 

Rabiat naturforkæmper.

Er man yderligtgående, hvis man bider dem, man passer på? I så fald er græssende kvæg yderligtgående. Specielt når det går helt ude i overdrev, strandeng, hede og mose.
For kvæg, der græsser i det åbne land, giver plads til en større mangfoldighed af dyr og planter. På fagsprog hedder det naturpleje, biodiversitet og lysåbne arealer. Og det kunne vi godt bruge noget mere af. Specielt fordi vi faktisk har masser af natur i Danmark, som både egner sig til – og har brug for – naturpleje. Det kræver blot, at vi tænker lidt anderledes, end vi plejer.

Læs mere.

     
 

Giv dine børn en oplevelse, som ikke findes i en app-store.

Søndag den 21. september kl. 10 slår landbrug over hele landet dørene op og kører portene til side. Og så går det ellers derudaf lige til kl. 16. Der er masser af muligheder for at se, røre og høre, hvor maden kommer fra, og hvordan den bliver til. Finde det nærmeste åbne landbrug på aabentlandbrug.dk.
Velkommen.

Læs mere.

     
 

Vi kan ikke redde verden. Men vi kender nogen, der kan.

Vi plejer at prale med, at dansk landbrug er et af verdens mest effektive og bæredygtige. Men vores 2,7 millioner hektar landbrugsjord kan trods alt ikke brødføde hele verdens befolkning. Til gengæld kan vores teknologi og viden gøre resten af verdens landbrug langt mere effektivt. Og Afrika har adskillige hundreder millioner hektar uopdyrket landbrugsjord. Det er da en begyndelse.
 
Læs mere

     
 

Held og lykke til landsholdet fra dem, der allerede har kvalificeret sig til Brasilien.

Når Danmark møder Brasilien i parken, er det selvfølgelig med dansk græs under fødderne. Men går vi videre, skal vi også løbe på dansk græs. Arrangørerne af VM i Brasilien har nemlig valgt en dansk græsløsning med en særlig dansk kvalitet. Ligesom så mange andre i øvrigt. For selv om vi er et af verdens mindste lande, er vi verdens største eksportør af græsfrø.
Og de er jo også en slags verdensmesterskab. 
 
Læs mere her

     
 

Nye oliereserver fundet på landet.

Vores største ressource er stadig opfindsomhed. For eksempel hvid raps. En særlig rapsplante med hvide blomster, der tiltrækker færre skadedyr end den gule, og derfor kan dyrkes med et mindre forbrug af insektmidler. Og det er jo fint nok. Men det bliver endnu bedre, når rapsen bliver til nordisk jomfruolie. Et lokalt gastronomisk produkt, der overgår olivenolie i indhold af gode umættede fedtstoffer. Det er sådan noget, dansk landbrug går og opfinder - i ledige stunder.

Læs mere her.

     

 

Hvordan en smule regnvejr kan blive mere værd end olien i Nordsøen.

Verdens goder er nogle gange uretfærdigt fordelt. Nordmændene har mere olie end os. De varme lande har mere solskin. Til gengæld har vi regnvejr. Og i en verden, hvor klimaforandringerne skaber større og større tørkeområder, er regn det nye sort. Regnen gør det muligt at dyrke både foder og fødevarer så billigt og effektivt, at vi kan eksportere til resten af verden. At vores landbrug og virksomheder samtidig er ret gode til at spare på vandet, gør ikke gevinsten mindre.
 
Læs mere her.

     
    Har du husket at tage dine havregryn?

Af havregryn bliver man hverken fed eller fattig. Men noget tyder på, at en portion havregryn hver morgen også er en af de billigste sundhedsforsikringer, du kan købe. Havregryn er nemlig en nem vej til de fuldkornsfibre, vi alle har godt af. Det er dokumenteret, at havre indeholder et stof, som bidrager til at vedligeholde et normalt kolesterolniveau i blodet.
Det er det, vi kan skrive under på. Men vi forsker også på livet løs for at udvikle en ”superhavre”, der kan give alle de positive effekter med blot tre spiseskefulde hver morgen.
  
Læs mere her.
     
 

Madkultur er noget, der grundlægges i barndommen.

Der er andet her i livet end sødt, salt, surt og bittert. Og når Fødevarestyrelsen anbefaler flere grøntsager, tænker de altså ikke på pomfritter. Men det ved man kun, hvis man får det at vide. Derfor arrangerer Landbrug & Fødevarer, 4H og Rema 1000 hvert år ”Madskoler” i sommerferien. Det foregår rundt omkring i landet, og hvis man er glad for mad og motion, kan man næsten blive helt misundelig på sine børn. Læs mere om Madskolerne på www.madskoler.dk.
  
Læs mere her.

     
  Kan vi redde atmosfæren ved at bøvse lidt mindre?

I Kina er det almindelig høflighed at bøvse efter maden for at vise sin tilfredshed. Men hver gang en ko bøvser, udleder den metan, som er en af de drivhusgasser, der bidrager til den globale opvarmning. Kunststykket er at få køerne til at bøvse mindre – uden at give mindre mælk. Og det lykkes i den grad for danske køer, der producerer mindre metan pr. liter mælk end andre køer. Faktisk så meget mindre, at det bidrager positivt til vores nationale CO2-regnskab. Velbekomme.

Læs mere her.

 
  En af vores flittigste gartneriarbejdere.

Historien om bierne og blomsterne var engang almindelig børnelærdom. Men både humlebier og snyltehvepse spiller nu også en rolle i historien om at dyrke grøntsager med mindre brug af pesticider. Det er faktisk hvepsenes appetit på andre skadedyr, vi kan takke for, at der stort set ikke er rester af pesticider i danske agurker og tomater.

Læs mere her.

 
 

Vores problemer er altså ikke større, end at vi kan eksportere os ud af dem.

Hvis nogen skulle være i tvivl, vil vi gerne pege på, at lokomotivet i enhver form for vækst i Danmark er vores eksport.
Alene eksporten inden for landbrugs- og fødevaresektoren udgjorde sidste år 120 milliarder kroner og dermed 20 % af landets samlede vareeksport.
Så hvis man skal tale om genveje til vækst, skal vi nok tænke udenlands.

Læs mere her.


 
 

Undskyld sproget.
Men vi er altså ret gode til at sprede vores sæd i hele verden.


Det er ikke bare skinker og andet svinekød, vi eksporterer til hele verden.

Faktisk er danske grises gener så efterspurgte, at eksporten af grisesæd er eksploderet siden 2009 til fem million portioner i 2011. En del af efterspørgslen skyldes, at danske grise kræver mindre foder. Og dermed udgør en mindre miljøbelastning.

Læs mere her.


 
 

Gulerod.

Der er dem, der mener, at danske landmænd skal piskes til at være mere økologiske. Men det ser nu ud, som om guleroden virker ganske effektivt.

Det danske marked for økologiske fødevarer er nu på over 6 milliarder kr. om året. Det betyder at hver eneste dansker spiser økologiske fødevarer for over 1.100 kr. om året. Hvad der faktisk gør os til verdens mest økologiske forbrugere.

Læs mere her


 
 

Det er de underligste ting, der kan redde dit liv.

At Danmark er noget nær verdensmester i griseproduktion, ved de fleste. At vi også er verdensmestre i pølseskind, er knap så almen viden. Men pølseskindene er ikke kun af nationaløkonomisk interesse. I produktionen af pølseskind er vi nemlig også i stand til at producere lægemidlet heparin, der bruges som blodfortyndende medicin ved operationer.

Så næste gang, du er på operationsbordet, skal du ikke blive overrasket, hvis de giver dig lidt pølseskind.

Læs mere her


 
 

Den kan støvsuge, chatte og bage boller. Og så har den stadig energi til mere.

Ind i den ene ende. Ud i den anden. Og så ind i et moderne biogasanlæg, hvor gyllen sætter strøm til støvsugeren, computeren og komfuret.

Faktisk kan gyllen fra en enkelt ko dække dit elforbrug i et helt år. Så måske skulle man invitere et par sortbrogede malkekøer med til diskussionen om Danmarks kommende energipolitik.

Læs mere her


 
 

 

Hvad mælkebøtter også kan bruges til.

De fleste haveejere har et alt andet end kærligt forhold til mælkebøtter, der står og stritter i græsplænen. Men de er faktisk smækfyldte med latex, som der kan laves mælkebøttegummi af.

Om det ligefrem kan blive en dansk industri og et nyt råstof, er for tidligt at sige, men det er da værd at udforske lidt mere.

Læs mere her

   
 

Over hele verden er det danske spinatfrø, der redder Olivia.

Skipper Skræk er fra en tid, hvor der ikke var så meget rygeforbud og kostpyramide. Men den evigt gyldige sandhed er, at når skurken skal have en på frakken, toget skal standses eller klippestenen skal gribes, er der kun én kur, der dur.

Men spinat er ikke kun et vidundermiddel i tegnefilm. Den danske frøindustri leverer en næsten lige så heroisk indsats ved at producere 75 pct. af verdens spinatfrø, som er kendt og anerkendt for sin særlige kvalitet.

Læs mere her


 
 

Vi kan blive en hel del klogere af en pattegris med Alzheimer.

Hvad enten vi kan lide det eller ej, er det et biologisk faktum, at grise ligner mennesker mere end de fleste andre dyr. At det også er et genetisk faktum, ved vi, fordi en gruppe danske og kinesiske forskere har kortlagt grisens genetik. Og den viden kan blandt andet bruges til at udvikle forsøgsgrise til forskning i sygdomme som åreforkalkning og Alzheimer.

Læs mere her


 
 

Niels Bohr. H.C. Ørsted. Jens Hansen.

Der er - om ikke et kammeratskab - så i hvert fald et åndsfællesskab imellem kvanteteoriens opfinder, elektromagnetismens fader og Jens Hansens bondegård. Fælles for dem alle er i hvert fald evnen til at tænke nyt og innovativt. Alene her i landet har agro- og fødevareindustrien de sidste tre år ansøgt om 166 patenter.
Det er ret mange gode ideer.

Læs mere her

   
 

Held og lykke, FCK. Det kan godt være, at I spiller på fremmed jord. Men I spiller på vores eget græs.

Vi ved, at græsset er grønnere på den anden side. Vi solgte det nemlig til dem. Så når FCK møder Chelsea på Stamford Bridge, er det med dansk græs under fødderne. Ligesom vi leverede græstæppet til fodbold-VM i Sydafrika. At Danmark er et af verdens mindste lande, har nemlig ikke forhindret os i at blive verdens største eksportør af græsfrø.

Læs mere her


 
   

Ok, vindmøller er pænere at se på, men de producerer ikke nær så meget energi. 

75% af den vedvarende energi, der produceres i Danmark, stammer fra biomasse. For eksempel halm, træ, affald og biogas fra husdyrgødning. I løbet af de sidste 15 år har vi faktisk fordoblet andelen af vedvarende energi i vores totale energiforbrug. Men målsætningen må stadig være at blive fuldstændigt uafhængig af fossile brændstoffer.

Læs mere her

   

Vi kan sælge ost til franskmændene og juletræer til nordmændene. Hvad bliver det næste? 

Man fristes til at kigge nærmere på Sahara. Hvis nogen kan, er det nok dansk landbrug og fødevareindustri. Vi eksporterer i dag mere ost til Frankrig, end vi importerer. Norske juletræer kommer fra Danmark. For slet ikke at nævne svineeksporten til Japan, der langt overstiger vores import af biler og elektronik fra den opgående sols land. Det gør os måske ikke i stand til at sælge - eller for den sags skyld købe – hele verden. Men en lille smule optimisme er der da belæg for.

Læs mere her

   

Hvordan man skaffer 300 liter fyringsolie uden at pisse på miljøet. 

Det hedder biogas. I en knap så raffineret form kan det være gylle. Og det producerer en dansk malkeko en hel del af i løbet af et år. Faktisk så meget, at hvis det opsamles, kan det producere en mængde biogas, der svarer til 300 liter fyringsolie. Og i sidste ende være en del af løsningen på, hvordan Danmark kan blive uafhængigt af fossile brændstoffer.

Læs mere her

 

Mange kinesiske husmødre har griseører. 

En del af dem får også fat i grisetæer, hvis aftensmaden skal være særlig delikat. Og en god portion af de tæer og ører, der ryger i de kinesiske indkøbskurve, er pæredanske. Ligesom dansk svinekød pakket i det fineste silkepapir regnes for en af de mest delikate gaver, man kan få i store dele af Asien.

Læs mere her