Vi bruger cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Han er landbrugets stemme

Hvorfor er det Jørgen Leth, der speaker landbrugets reklamefilm?

Jørgen Leth har en sjælden evne til at påkalde sig opmærksomhed. Enten som kunstner, kommentator, forfatter eller kontroversiel levemand. Og de fleste har en holdning til ham. Det oplagte spørgsmål er derfor, hvorfor netop Jørgen Leth er blevet valgt til at speake landbrugets reklamefilm. Der findes jo masser af kendte stemmer at vælge imellem. Vi har spurgt manden bag kampagnen, Frederik Preisler partner i bureauet Mensch, hvorfor valget faldt på Jørgen Leth:

- Det var fra starten af meget vigtigt, at det netop ikke blev en kendt reklamestemme. Jørgen har en helt særlig stemme, der rummer en poesi, som vi mener passer perfekt til den historie, vi fortæller i alle filmene. Ja, og han er kontroversiel. Men det har netop også været meningen, at vi med Jørgen Leth ville gøre noget overraskende. Få folk til at stoppe op og lytte, siger Frederik Preisler.

Om Jørgen Leth:
Jørgen Leth dansk journalist, forfatter, tv- og filmmand, foredragsholder, cykelkommentator m.m.
Hans karriere som journalist begyndte på dagbladet Aktuelt i 1959 og han var senere på Politiken. Han var i 1960'erne en del af avantgardemiljøet i København sammen med Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard m.fl., og han debuterede med digtsamlingen Gult Lys i 1962 og kortfilmen Stopforbud i 1963.

Jørgen Leth er desuden kendt for at have skrevet og instrueret over 40 spille- og dokumentarfilm. Tydeligst står hans antropologiske film, herunder hovedværket Det perfekte menneske, samt hans dokumentarfilm om cykelsporten, herunder Stjernerne og vandbærerne, En forårsdag i helvede og Den umulige time.

I starten af 1990'erne blev Jørgen Leth folkeligt kendt som poetisk cykelkommentator på TV 2 sammen med makkeren Jørn Mader.

I 2005 udgav han sin selvbiografi Det uperfekte menneske og blev i den forbindelse beskyldt for at holde sexslaver - en påstand der senere blev afvist.