Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Gulerod.


Klik på billedet for stort format.

Salget af økologiske varer stiger i Danmark. Faktisk er vi nu det land i Verden, hvor økologien har den største markedsandel og hvor vi i gennemsnit bruger flest penge på økologi pr. indbygger.

Øget fokus på dyrevelfærd, miljø og sundhed i befolkningen koblet med den økologiske sektors fokusering på produktudvikling og branding har været med til at øge danskernes interesse for at købe økologisk.

2010 blev der solgt økologiske fødevarer i den danske detailhandel for 5,1 mia. kr. Hertil kommer økologiske fødeva-rer til foodservice-sektoren samt salg fra gårdbutikker mv. Samlet set estimeres, at der i 2010 blev omsat økologiske fødevarer for ca. 6,4 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker i gennemsnit købte økologiske madvarer for over 1.100 kr. Det er det højeste beløb pr. borger i verden. Samlet set udgjorde salget af økologiske føde- og drikkevarer i detailhandlen ifølge Danmarks Statistik 7,2 pct. i 2010.

Det er især mejeriprodukter, havregryn, æg, mel, gulerødder og andre typer frugt & grøntsager, som danskerne i stor stil køber som økologiske. Næsten tredje liter solgt mælk er økologisk. Det er den højeste andel i hele verden. Arla Foods er verdens største økologiske mejeri. Økologiske havregryn havde i 2010 en markedsandel på 39 pct. ifølge GFK Consumer Scan. I 2010 blev der produceret 8,4 mio. kg økologiske æg, hvilket udgør 15 pct. af den samlede danske ægproduktion. Der blev solgt 16.212 tons økologiske gulerødder i detailhandlen i 2010. Det svarer til ca. 3 kg gulerødder pr. dansker.

Der er ca. 2.700 autoriserede økologiske bedrifter i Danmark. I alt bliver omkring 175.000 ha dyrket økologisk.