Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Har du husket at tage dine havregryn?


Klik på billedet for stort format

Havre og havregryn er ernæringsmæssigt det bedste morgenmadsprodukt, fordi det har et højt kostfiber- og fuldkornsindhold og et lavt indhold af sukker, som bidrager til at vedligeholde et normalt kolesterolniveau i blodet. Det er havrens indhold af den vandopløselige kostfiber betaglucan, som bidrager til at vedligeholde et normalt kolesterolniveau i blodet. Forklaringen er, at betaglucan øger viscositeten af indholdet i tyndtarmen. Det betyder, at en mindre del af galdesaltene reabsorberes, hvilket tvinger kroppen til at danne nye galdesalte ved hjælp at blodets indhold af kolesterol, som herved falder.

Vores mål er at finde en ”superhavre” som har et endnu højere indhold af betaglucan og andre aktive stoffer via planteforædling og optimering af dyrkningsmetoder. Populært sagt skal vi kunne nøjes med at tage tre skefulde havre om dagen.

I forskellige opgaver og projekter arbejder vi med ”superhavre”, hvor Landbrugs- og sundhedsforskning, forædlingsvirksomheder og sundhedsorganisationer skaber rammerne for at landmændene kan producere fremtidens ”superhavre” f.eks i projektet ”Frej – Forædling af robuste og ernæringsrigtige sorter til økologisk jordbrug”.

Læs mere: www.altomkost.dk og www.fuldkorn.dk.