Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Kan vi redde atmosfæren ved at bøvse lidt mindre?

 


Klik på billedet for stort format

Når køer fordøjer deres foder, dannes der bl.a. luftarten metan, som køerne bøvser op. metan er en drivhusgas, der ligesom CO2 er med til at øge den globale opvarmning. Danske køer er særdeles effektive til at udnytte deres foder og producere meget mælk. Så effektive at de udleder mindre metan pr. produceret liter mælk end de fleste andre køer i verden. Den reducerede metanudledning fra de danske køer påvirker dermed det danske CO2-regnskab i en positiv retning, idet den bidrager til at reducere Danmarks samlede drivhusgasudledninger.

Men målet er, at reducere deres udledning af metan endnu mere – vel at mærke uden at de producerer mindre mælk. På Kvægbrugets Forsøgscenter arbejder man derfor på, hvordan man gennem ændring af køernes fodersammensætning, kan reducere deres klimabelastning yderligere. Populært sagt skal køernes fordøjelse resulterer i færre bøvser og mere gødning. Gødningen kan vi nemlig bruge i biogasanlæg – så foderomlægninger er også godt for biogassen. Og biogas kan erstatte fossile energikilder til produktion af varme og elektricitet.