Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Niels Bohr. H.C. Ørsted. Jens Hansen.

Klik på billedet for stort format

For den danske fødevaresektor og agroindustri spiller innovation en afgørende rolle. Mange af virksomhederne i fødevareklyngen lever af at få nye ideer, og få dem omsat til konkrete opfindelser og produkter, der kan sælges i Danmark og på det globale marked.

Et synligt resultat af fødevareerhvervets opfindelser og iderigdom er antallet af patenter, der ansøges om. Alene gennem de seneste tre år har fødevareerhvervet indsendt 166 ideer til patentering hos den danske myndighed, Patent- og Varemærkestyrelsen, hvoraf de 68 er blevet godkendt (baseret på antallet af udstedte danske patenter i perioden 2008-2010 med danske ansøgere). Dermed er fødevare- og agroindustrien en af de væsentlige spillere, når det gælder patentrettigheder.

Ud over listen med danske patenter har virksomhederne også en lang række internationale patenter. Oftest udstedes et patent nemlig på et bestemt marked, hvor den danske fødevare- og agroindustri opererer, eller også søger virksomhederne om et europæisk eller globalt patent.  Udviklingen går i retningen af flere og flere globale og europæiske patenter, fordi mange af de danske virksomheder er mere orienteret mod markeder uden for landets grænser, end inden for.

For at sætte annoncen i perspektiv: NOKIA startede som en gummistøvlefabrik. Ud af landbrug og fødevareindustri er udsprunget nye teknologier, der kan patenteres og sælges til det globale marked. Hertil kommer tusindvis af nye fødevarer, som hvert år bringes til det danske og globale marked. Alene Landbrug & Fødevarers to største medlemmer, Danish Crown og Arla Foods, introducerer flere end 500 nye varemærker om året. Den høje aktivitet er udtryk for en stor kommerciel interesse for ny teknologi og bioteknologi i relation til landbrug og fødevarer. DMRI - det tidligere Slagteriernes Forskningsinstitut - er således nr. 4 på listen over patentaktive virksomheder inden for området i perioden 2004-08.