Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Rabiat naturforkæmper.


Klik på billedet for stort format

Omkring 340.000 hektar (svarende til 8 procent af Danmarks areal) er beskyttet som særlig værdifuld natur efter naturbeskyttelsesloven. Det er lysåbne naturtyper som enge, strandenge, overdrev, heder og moser, der typisk har en stor biologisk mangfoldighed af dyr og planter.

Mange af naturarealerne spillede tidligere en vigtig rolle i landbruget og blev udnyttet til bl.a. høslæt, afgræsning og tørvegravning. Denne udnyttelse af arealerne har været med til at understøtte og udvikle arealernes store naturværdier.

I takt med landbrugets udvikling og mekanisering er mange af disse arealer ikke længere rentable at inddrage direkte i driften, bl.a. fordi de er små og ukurante, ligger langt fra bedriften og foderproduktionen er begrænset.

For at forblive lysåbne naturtyper, og dermed bevare mangfoldigheden af dyr og planter, er naturområderne imidlertid afhængige af pleje – enten ved afgræsning eller ved slæt. Hvis naturområderne ikke plejes gror de til. Netop tilgroning og manglende pleje er i dag den største trussel mod den lysåbne natur i Danmark.

Det har givet plads til landmænd, som satser fuldt på en ekstensiv drift med afgræsning eller høslæt på naturarealer. Der er omkring 100 landmænd, som i dag er fuldtids naturplejere med kvæg. Desuden er der mange deltidslandmænd, som laver rigtig meget naturpleje, foruden flere og flere almindelige fuldtidslandmænd, som har naturplejekvæg i fritiden ved siden af deres primære produktion.

Dertil kommer stadigt flere kogræsserforeninger spredt over hele landet, men særligt omkring de større byer. En kogræsserforening er en samling mennesker med en fælles interesse for at pleje eksempelvis et fredet område eller for at følge kødet fra jord til bord. Læs mere på bl.a. DNs hjemmeside.

Mange af arealerne afgræsses af kødkvæg, som er robuste dyr, der er velegnede til afgræsning af både våde og tørre naturarealer enten som sommerafgræsning eller som helsårsafgræsning. Også kvier og stude bruges til afgræsning af naturområder foruden geder, får og heste.

Men der er behov for flere dyr til at lave naturpleje. Det skønnes, at knap halvdelen af alle naturarealer er uden pleje eller plejes mangelfuldt. Den store udfordring er, at omkring 85 procent af de plejekrævende arealer er små (mindre end 5 hektar). Undersøgelser fra Videncentret for Landbrug viser, at hvis økonomien skal hænge sammen ved naturpleje, kræver det stordrift – det vil sige store arealer og store flokke af dyr.

Landbrug & Fødevare arbejder for bedre vilkår for naturpleje så flere naturarealer kan blive plejet til glæde for hele samfundet. Det primære fokus er på færre og mere klare regler og en betaling til landmanden, der står mål med omkostningerne. For L&F er det afgørende først og fremmest at vi beskytter og passer på den unikke natur, vi allerede har, før vi kaster flere skattekroner i at inddrage god landbrugsjord til ny natur.

Danmark er i dag ikke selvforsynende med oksekød – derfor er der et potentiale for at udvikle naturplejen yderligere og dermed øge afsætningen af dansk oksekød.

Der er bredt fokus på at øge naturplejen i Danmark – både blandt grønne organisationer, hos myndighederne og i landbruget. Landbrug & Fødevarer medvirker i flere projekter på området – bl.a. ”Smag på landskabet” Projektet har som målsætning at udvikle naturpleje til en professionel, rentabel erhvervsgren for landmanden.