Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Vi kan blive en hel del klogere af en pattegris med Alzheimer

Klik på billedet for stort format 
Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion har i samarbejde med Beijing Genomic Institute gennemført et stort forskningsprojekt, hvor de har kortlagt svinegenomet, dvs. svinets arvemasse.

Resultaterne af dette samarbejde kan bl.a. bruges til at forbedre avlen, både til at få sundere grise og grise med endnu bedre produktionsegenskaber. Det kan for eksempel være grise, der udnytter foderet bedre og har større modstandskraft over for forskellige sygdomme. Her er ikke tale om kloning eller genmanipulation, men simpelthen om avl, hvor de bedste gener udvælges til næste generation på baggrund af resultater fra kortlægningen af svinegenomet.

Derudover bliver den genteknologiske forskning anvendt til at producere grise, der kan fungere som sygdomsmodeller for sygdomme hos mennesker. Indtil videre er der udviklet forsøgsgrise med anlæg for åreforkalkning, ligesom grise med anlæg for Alzheimer er meget tæt på at være i hus, så vi kan blive klogere af en gris med netop denne sygdom. I denne forskning er Videncenter for Svineproduktion også en medspiller, idet de er medejer af selskabet Pixiegene, som udvikler forsøgsgrisene.