Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

16 organisationer vil have politikere til at bekæmpe underernæring

Underernæring er med til at gøre mennesker syge og holde dem i hospitalssengen længere end nødvendigt. Det koster hvert år samfundet flere milliarder kroner. Derfor kommer en lang række organisationer nu med seks anbefalinger og en indtrængende opfordring til politikerne om at gøre noget ved problemet.

Både i hjemmeplejen på plejehjem og på hospitaler er alt for mange underernærede eller i risiko for at blive det. Og det skal der gøres noget ved. Derfor gik 17 forskellige organisationer og virksomheder sidste år sammen i Forum for Underernæring og er nu klar med seks konkrete anbefalinger, som de håber politikerne vil samle op.

”Der mangler politisk handling. Alle kender problemet og de økonomiske og menneskelige omkostninger. Alligevel ser ingen problemet i en helhed, når der skal træffes kortsigtede budgetbeslutninger. Der mangler simpelthen en samlet plan, for at undgå underernæring og de store omkostninger i det offentlige, som det medfører, når underernæring ikke tages alvorligt. Og det er synd,” siger Karen Hækkerup, der er direktør i Landbrug & Fødevarer.

Bedre handleplaner til syge og ældre
Det er Landbrug & Fødevarer, der har taget initiativ til at etablere Forum for Underernæring sammen med Kost & Ernæringsforbundet og Danske Selskab for Klinisk Ernæring. Derudover består forummet af en lang række organisationer og virksomheder, der dagligt arbejder med spørgsmålet om underernæring. Og de er enige om, at vi i Danmark skal blive bedre til at opdage og behandle de borgere, som er underernærede eller i risiko for at blive det.

”Ældre og syge mennesker i Danmark skal naturligvis have rigelig god mad. Som samfund skal vi være i stand til at hjælpe dem lige meget om de mangler appetit, har brug for en kostplan eller har svært ved at løfte skeen op til munden,” siger Karen Hækkerup.

De seks råd vil nu blive sendt til relevante politikere i både kommuner, regioner og i Folketinget, og Karen Hækkerup ser frem til det videre arbejde med rådene.

”Jeg håber bare, at politikerne vil tage imod de her råd med kyshånd. Der findes allerede mange gode initiativer og masser af vilje derude, men vi mangler, at få lavet en samlet indsats, og her ligger der et rigtig godt fundament at bygge videre på,” siger Karen Hækkerup.

Forum for Underernæring mødes i dag for at diskutere, hvordan man bedst arbejder videre med rådene.

Du kan se rådene her

For flere oplysninger og interview med Karen Hækkerup ring til pressekonsulent Morten Olsen: 2892 2609.

Fakta om underernæring

  • En undersøgelse fra Kost- og Ernæringsforbundet viser, at der kan spares op i mod halvanden mia. kr. om året med en bedre indsats mod underernæring.
      
  • Ca. 20 pct. af de indlagte er i risiko for at blive underernæret. Kun en fjerdel af dem fik deres ernæringsmæssige behov dækket under indlæggelsen.
      
  • Op til 60 pct. af brugerne af hjemmeplejen er i risiko for at blive underernæret

Om Forum For Underernæring

Medlemmer af Forum for Underernæring:
Arla Foods
Danish Crown-DC Ingredients
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Sygeplejeråd
Danske Fysioterapeuter
Danske Tandplejerforening
Ergoterapeutforeningen
FMF
FOA
Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Kost & Ernæringsforbundet
Kræftens Bekæmpelse
Københavns Madhus
Landbrug & Fødevarer
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere
Metropol,
Ældre Sagen

Derudover har myndighedsrepræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Madkulturen og DTU deltaget i Forum som observatører og har ydet faglig bistand. De pågældende er ikke medafsendere på anbefalingerne.

Hvad vil Forum For Underernæring?
Forum arbejder politisk for en forankring af en styrket, blivende, tværgående- og faglig indsats til forebyggelse af underernæring i Danmark.

Der skal findes varige løsninger på den udbredte underernæring blandt ældre og patienter i Danmark. Derfor skal Forum:

  • Styrke den offentlige debat om underernæring mellem patienter, ældre, , fagfolk, politikere, og andre udsatte grupper.
        
  • Sørge for, at der tages politisk aktion på at reducere antallet af underernærede danskere og antallet af danskere, som er i risiko for at blive underernærede.
        
  • Facilitere, at aktørerne i forummet indgår i konkrete tværgående indsatser.

Seneste nyt fra lf.dk