Vi bruger cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Ny undersøgelse: Hver tredje tager fejl af holdbarhedsdatoer

Selvom der er afgørende forskel, tror én ud af tre danskere, at ’Bedst før’ og ’Sidste anvendelsesdato’ betyder det samme. Det viser en ny undersøgelse, som Forbrugerrådet Tænk har lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og forbrugerbevægelsen ’Stop Spild af Mad’.

Der er stadig brug for klar besked om datomærkning på fødevarer. For når der står ’Sidste anvendelsesdato’ på din mad, skal maden altid smides ud efter den dato. Men hvis der står ’Bedst før’ eller ’Mindst holdbar til’, kan maden også bruges efter datoen, hvis bare den både lugter og smager fint. Den forvirring skal madspilds app’en ’For Resten’ være med til at afhjælpe.

For desværre har mange svært ved at kende forskel på de to måder at markere holdbarheden på. Faktisk tror hver tredje dansker, at ’Sidste anvendelsesdato’ og ’Bedst før’ betyder det samme. Det viser en ny undersøgelse, som Forbrugerrådet Tænk har lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og forbrugerbevægelsen ’Stop Spild af Mad’. Og forvirringen giver problemer med både fødevaresikkerhed og madspild, mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen:

”Mange danskere er gode til at undersøge madvarer, der har overskredet datomærkningen, inden den ryger i skraldespanden. Det er rigtig positivt for at komme madspild til livs. Men det er vigtigt, at folk er bevidste om, at der er forskel på ’Bedst før’ og ’Sidste anvendelsesdato’, så man har styr på, hvilke madvarer, der kan spises efter datoen. Der er behov for en oplysningsindsats, og derfor relancerer vi nu ’Tjek datoen’-kampagnen og samtidig en forbedret version af madspilds-app’en ’For Resten’, der nu også fortæller om forskellen på datomærkninger,” siger miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen.

Alle kan blive bedre
Hos Landbrug & Fødevarer er holdningen helt klart, at vi alle kan blive bedre til at bekæmpe madspild. Derfor har Landbrug & Fødevarer siden 2006 deltaget aktivt i kampen for at mindske madspild. Forbrugerøkonom Marianne Gregersen indgår f.eks. i arbejdsgruppen bag relanceringen af ’For Resten’-app’en:

”Mad skal i maven – ikke i skraldespanden. Der smides hver dag alt for meget mad ud, som kunne have været spist af forbrugerne. Den nye app er derfor et godt og konkret værktøj, hvor al den relevante information om, hvordan man som forbruger undgår madspild, er samlet. Forbrugerne har brug for konkrete værktøjer, for det er dét, der i den aktuelle situation kan støtte forbrugerne i at undgå madspild,” siger Marianne Gregersen.

Den holdning deler Forbrugerrådet Tænks formand, Anja Phillip:

”Undersøgelser har vist, at den største del af madspildet i Danmark sker hos forbrugerne. De fleste er bevidste om, at de i dagligdagen kasserer mad, der kunne spises, men de mangler viden om, hvordan de undgår det. Derfor indeholder den nye version af ’For resten’-app’en – udover gode opskrifter, der tager udgangspunkt i ens egne rester, også oplysning om de forskellige holdbarhedsmærkninger og tips til, hvordan vi bedst opbevarer maden, så den holder sig bedst og til, hvordan man får mest muligt ud af sine indkøb,” siger Anja Phillip.

En ny version af ’For resten’-app’en kan fra i dag downloades gratis fra Google Play eller App Store. Læs mere om app’en her: taenk.dk/forresten

Fakta om holdbarhedsdatoer:
Landbrug & Fødevarer har i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk og bevægelsen ’Stop Spild af Mad’ gennemført en undersøgelse blandt 1.180 danskere om holdbarhed og madspild. Undersøgelsen viser blandt andet:

  • 32 pct. svarer, at ’Sidste anvendelsesdato’ betyder det samme som ’Bedst før’. Men det gør det ikke.
  • 44 pct. svarer, at ’Bedst før’ ikke betyder det samme som ’Mindst holdbar til’. Det gør det.
  • 55 pct. svarer, at ”Jeg glemmer at ’rydde op’ i køleskabet og i fryseren” er én af de tre største hindringer for at undgå madspild
  • 85 pct. svarer, at de spiser madvarer, som virker i orden, selvom ’Bedst før’-datoen er overskredet
  • 74 pct. svarer, at de spiser madvarer, som virker i orden, selvom ’Sidste anvendelsesdato’ -datoen er overskredet. Det kan imidlertid udgøre en sundhedsrisiko.

Seneste nyt fra lf.dk