Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

L&F roser radikal forenkling af erhvervsfremmesystemet

Landbrug & Fødevarer ser positivt på anbefalingerne fra regeringens Forenklingsudvalg for Erhvervsfremme.

Regeringens Forenklingsudvalg for Erhvervsfremme mener, at det danske erhvervsfremmesystem skal ændres radikalt til gavn for de danske virksomheder.

Det glæder Landbrug & Fødevarer sig over:

- Det godt at se, at udvalget tør være modige og radikale i deres bud på forenklinger i systemet. Det ligger helt i tråd med vores ønske om gennemskuelighed og effektivitet, siger Anders M. Klöcker, erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer.

Specielt forslaget om at samle en række opgaver i en national erhvervsfremmebestyrelse, bringer smilet frem hos erhvervsorganisationen.

- Alt for mange af de midler, der burde gå til virksomhedsrettede ydelser til gavn for det danske erhvervsliv og samfundet, er gået til administration, fordi der har været alt for mange aktører i det nuværende system, siger Anders M. Klöcker.

Til gavn for virksomhederne

L&F har selv været ude med et bud på fremtidens erhvervsfremmesystem, hvor netop en forenklet organisering med fokus på de danske erhvervsmæssige styrkepositioner - heriblandt fødevaresektoren - var essensen.

- Det danske fødevareerhverv har brug for en stærk erhvervsfremmeindsats, hvis vi skal sikre Danmarks andel af det store globale vækstpotentiale for bæredygtige kvalitetsfødevarer og for teknologier og viden til brug for produktion af samme, siger Anders M. Klöcker.

Udvalgets anbefalinger bliver nu taget videre i det politiske system. Her opfordrer L&F til, at man fastholder fokus på erhvervets behov.

For yderligere kontakt: Caroline Gerd Frandsen, pressekonsulent hos Landbrug & Fødevarer, tlf. 20 76 17 90, cagf@lf.dk

Seneste nyt fra lf.dk