Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Værd at vide om afrikansk svinepest og vildsvinehegnet

Afrikansk svinepest fylder af gode grunde meget i den offentlige debat. Især vildsvinehegnet har fået sin plads i mediernes rampelys. I fødevareerhvervet er det ikke noget nyt, at vi har arbejdshandskerne på og øjnene stift rettet mod ethvert tiltag, der kan minimere risikoen for et udbrud af afrikansk svinepest på dansk jord.

Konsekvenserne ved et udbrud vil være fatale for danske grise, dansk eksport og danske arbejdspladser.

Der er stor opbakning til de initiativer, der kommer fra såvel erhvervet som myndighederne til at minimere risikoen for et udbrud. Men debatten har også givet anledning til et par misforståelser og uafklarede spørgsmål, som vi vil forsøge at besvare nedenfor i en Q&A.

Det er hverken kort eller udtømmende, og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Med venlig hilsen
Martin Merrild
Formand, Landbrug & Fødevarer


Hvad er afrikansk svinepest?

Afrikansk svinepest er en smitsom og dødelig virussygdom hos svin (herunder vildsvin). Fra grisen smittes, til den viser symptomer, går der 4 – 10 dage. Når sygdommen går i udbrud, vil den få høj feber, voldsom diarré og røde eller blålige misfarvninger i huden. Over 80 % af grisene dør få dage efter de er blevet syge.

Afrikansk svinepest har aldrig været konstateret i Danmark, men er konstateret i både tam- og vildsvin i lande tæt på Danmark.

 

Hvad kan afrikansk svinepest betyde for Danmark?

Desværre er afrikansk svinepest en reel trussel mod hele den danske produktion af grise.

85 procent af Danmarks griseproduktion går til eksport, og mere end 120 lande importerer dansk gris. I alt skaber griseproduktionen beskæftigelse til mere end 33.000 personer i Danmark og leverer et årligt bidrag til BNP på 18-19 mia. kroner.

Hele den danske eksport af grisekød til lande udenfor EU vil lukke øjeblikkeligt som en konsekvens af et udbrud. Eksporten af dansk grisekød til tredjelande udgør 11 mia. kr. årligt.

Et udbrud vil alene i de første tre måneder betyde flere milliarder i tabt eksport, og det stopper ikke der; Der kan gå lang tid, før alle lande igen åbner op for dansk grisekød, og i mellemtiden risikerer vi at miste betydelige markedsandele, ligesom flere svineproducenter formentlig må dreje nøglen om. Vi taler om store tab for erhvervet og lokalsamfundene med mærkbare konsekvenser for landets samlede økonomi.

En væsentlig årsag til, at vores beskedne nation kan levere så flotte eksportresultater, er vores høje niveau af fødevaresikkerhed og vores evne til at holde grisene fri fra epidemier og sygdomme. Sådan skal det blive ved med at være.

 

Hvad har vildsvin med afrikansk svinepest at gøre?

En bestand af vildsvin i Danmark er problematisk på to måder:

1: Det øger risikoen for, at et vildsvin bliver smittet via madaffald henkastet i naturen eller på rastepladser. Husk på; et udbrud i vildsvin har samme konsekvenser for eksporten som et udbrud i tamsvin.

Vildsvinene er en væsentlig årsag til de geografiske spring, der sker i spredningen af afrikansk svinepest i Østeuropa. Det har man set i Baltikum og Polen. Når sygdommen springer fra ét sted til et andet, er der ofte mennesker involveret, men det er vildsvinene, der samler smitten op. Smitten kan eksempelvis flytte sig via et stykke inficeret pølse, som mennesker transporterer fra et smitteramt land og til et land, der endnu ikke har afrikansk svinepest. Dernæst bliver pølsen smidt i en udendørs skraldespand eller i naturen, hvor det bliver fundet og spist af vildsvin, som herefter vil bære smitten.

Afrikansk svinepest sprang fra Ukraine og til Tjekkiet, så det kan også springe til Danmark. Der skal ikke mere end ét inficeret vildsvin (eller tamsvin) til, før eksportmarkederne uden for EU lukker. Så alvorligt er det. Derfor indebærer indsatsen mod afrikansk svinepest også et skarpt fokus på vildsvin.

2: Tilstedeværelse af vildsvin i Danmark, hvis vi får et udbrud i vildsvin eller i tamsvin, vil betyde, at der går meget lang tid, før vi igen kan åbne for eksporten. Uden vildsvin kan eksporten tidligst komme i gang tre måneder efter, at sygdommen er udryddet jf. de internationale regler fra World Organisation for Animal Health (OIE). Erfaringerne fra tidligere udbrud af for eksempel mund- og klovesyge i England viste desværre, at mange lande ikke åbnede op før lang tid efter. Med vildsvin i landet vil tredjelande kræve, at det kan dokumenteres, at der ikke er afrikansk svinepest i vildsvin. Og det er svært, ja nærmest umuligt, da der skal tages prøver af mange vildsvin for at skabe tilstrækkelig dokumentation. Eksporten til tredjelande vil derfor være lukket adskillige måneder - måske flere år. Og det er uanset om der er smittede vildsvin.

Vildsvin udgør en risiko overalt, hvor de befinder sig. Derfor gør landene i Europa, hvad de kan for at bringe bestanden ned. I Tyskland har man en ambition om at reducere bestanden af vildsvin med 70 pct. I Baltikum, Polen og Norge er man også i gang.

 

Hvad mener I om vildsvinehegnet?

Landbrug & Fødevarer bakker op om vildsvinehegnet. Et udbrud af afrikansk svinepest i Danmark vil få så fatale konsekvenser for vores erhverv og vores nation, at vi arbejder på ethvert tænkeligt spor for at minimere risikoen.

Som en del af indsatsen for at mindske risikoen for et udbrud af afrikansk svinepest i Danmark opsættes et vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse. Det skal hindre, at vildsvin kommer til Danmark fra Nordtyskland. Naturstyrelsen er bygherre på hegnet, der kommer til at løbe knap 70 km langs den dansk-tyske grænse.

 

Hvorfor skal vi have et vildsvinehegn?

Vi skal ikke have vildsvin ind i Danmark med det nuværende trusselsbillede. Derfor skal vi supplere jægerne og lodsejernes indsats med et vildsvinehegn, så de får de bedst mulige forudsætninger for at fjerne vildsvinene i den danske vildtbane - og dermed forebygge afrikansk svinepest. Vi er glade for, at ministeren og folketinget lytter og handler, hvorfor vildsvin nu må skydes døgnet rundt. Netop dét arbejde bliver mere effektivt ved at etablere et vildsvinehegn, der mindsker eventuel tilstrømning af vildsvin fra Nordtyskland.

Der er en voksende bestand af vildsvin syd for grænsen. Således blev der nedlagt 15.000 vildsvin i Slesvig-Holsten i jagtsæson 2016/2017, hvilket indikerer en ret stor bestand.

Et vildsvinehegn er ikke hele løsningen – ej heller nogen garanti mod afrikansk svinepest. Men hvis vi kan få fjernet vildsvin fra den danske vildtbane, vil risikoen for smitte været markant nedbragt.

Den samlede effekt af et hegn og en effektiv jagtindsats vil være langt større i kombination end hver for sig.

 

Hvor længe skal vildsvinehegnet være der?

Det er ikke et permanent hegn. Det skal være der, så længe truslen fra afrikansk svinepest er til stede.

 

Hvor meget vil det koste?

Vildsvinehegnet kommer til at koste ca. 70 mio. kr. at anlægge og vedligeholde i 5 år. Et relativt lille beløb, hvis vi ser på konsekvenserne ved et udbrud. De 12 initiativer fra Miljø- og Fødevareministeriet (hvoraf hegnet udgør den ene) koster i alt 123,9 mio. kr. Heraf vil 30 mio. kr. blive tilvejebragt som medfinansiering fra erhvervet.

Læs mere her: http://mfvm.dk/landbrug/vaekst-eksport-og-arbejdspladser/indsats-mod-afrikansk-svinepest/

 

Kan grisene svømme udenom hegnet via Flensborg Fjord?

Ja, det kan de godt. Det er almindeligt kendt at vildsvin er ganske habile svømmere, når de bliver tvunget til det, men mange vildsvin vil drukne i forsøget på at krydse vand.

Hegnet er en del af løsningen sammen med blandt andet vildtkameraer og bortskydning af vildsvin fra den danske vildtbane, men hegnet er ikke nogen garanti mod afrikansk svinepest. Derfor er det ét blandt flere vigtige initiativer.

 

Kan vildsvinene ikke bare krydse grænsen, hvor der er veje og stier?

Vejtrafik over grænsen kan fortsat ske uhindret i overensstemmelse med Schengenreglerne. Ved veje og stier bliver der anlagt et såkaldt dufthegn. Det vil ikke genere mennesker, men lugten mindsker risikoen for, at vildsvinene vil krydse grænsen. Der opsættes færiste eller låger ved gangstierne, der krydser den dansk-tyske grænse.

Vildsvinehegnet (herunder dufthegnet) er ikke en total garanti mod vildsvin eller afrikansk svinepest, men det er en væsentlig del af løsningen.

 

Hvordan vil hegnet påvirke den omkringliggende natur?

I forbindelse med opsætningen af hegnet er Danmark forpligtet til at overholde de EU-retlige forpligtelser i blandt andet habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne. Inden opsætningen af hegnet skal det det sikres, at ingen internationale naturbeskyttelsesområder påvirkes negativt. Det samme gælder for dyre- og plantearter, der er omfattet af habitatdirektivets strenge artsbeskyttelse.

Beskyttelseshensyn i forhold til anden national lovgivning varetages af Miljø- og Fødevareministeriet.

 

Er det ikke alt for tidligt med et hegn ved grænsen, når afrikansk svinepest slet ikke er fundet i Tyskland?

Hegnet er ikke opsat, fordi vi er bange for, at der er afrikansk svinepest i Tyskland. Det er for at forhindre indvandring af vildsvin til Danmark. Vildsvin i Danmark er den største risikofaktor for at smitten kommer til Danmark, fordi vildsvin gerne spiser henkastet madaffald, eller madaffald, der er faldet ud af skraldespande. Det er sådan smitten kom til Tjekkiet.

 

Sender hegnet ikke et dårligt signal til vores naboer?

Vi sætter stor pris på at have et godt forhold til vores naboer syd for grænsen, og derfor skal hegnet også kun være der, så længe trusselsbilledet for afrikansk svinepest ser ud, som det gør. Vi er kede af, at få personer forsøger at gøre vildsvinehegnet til en diskussion om indvandring eller fri bevægelighed. Vi har ingen sekundær dagsorden med vildsvinehegnet. Et hegn langt grænsen kan virke voldsomt, men når de sønderjyske landboforeninger bakker op om hegnet, er det netop fordi, vi ikke har råd til at lade være. Der kan nærmest ikke gøres nok for minimere risikoen for afrikansk svinepest.

 

Hvorfor vaccinerer I ikke bare grisene?

I modsætning til mange andre infektioner findes der ikke nogen behandling eller vaccine mod afrikansk svinepest. Der arbejdes med udvikling af en vaccine, men det må forventes, at der går mere end 5 år, inden en brugbar vaccine er på markedet.

 

Er det rigtigt, at mennesker også kan sprede afrikansk svinepest?

Ja, menneskelig adfærd udgør en væsentlig smitterisiko.

Når sygdommen springer fra ét sted til et andet, er der ofte mennesker involveret, men det er vildsvinene, der samler smitten op. Det er ikke noget nyt, at indsatsen mod afrikansk svinepest også involverer en indsats målrettet mennesker.

Eksempelvis kontrolleres lastbilerne af DANISH Transportstandard ved vaskehallerne, og landmændene kan tilsvarende kontrollere lastbilerne på TjekVogn.dk. Landmænd og medarbejdere arbejder hver dag med smittebeskyttelse, og alle mennesker har et medansvar for, at kød eller jagttrofæer ikke bringes ind i Danmark fra udlandet. Madaffald må aldrig efterlades i naturen.

I samarbejde med Fødevarestyrelsen laver Landbrug & Fødevarer blandt andet kampagner målrettet både danske og udenlandske transportører. Vildsvinehegnet er desuden en del af 12 initiativer fra Miljø- og Fødevareministeriet, hvoraf flere også er rettet mod menneskers adfærd og smitterisiko.

 

Er afrikansk svinepest farligt for mennesker?

Afrikansk svinepest kan ikke smitte til mennesker, og kontakt med smittede dyr udgør således ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker. Til gengæld kan et udbrud koste mange arbejdspladser og indtægter til statskassen, og derfor er det vigtigt, at alle hjælper med at overholde reglerne med blandt andet madvarer og madaffald. Madvarer og madaffald fra områder med svinepest kan indeholde virus.

 

Hvorfor er mad og madrester en trussel?

Fordi virus kan overleve i kød, pålæg og pølser i mange måneder, og hvis en gris eller et vildsvin spiser kød med virus, bliver den smittet. Virus kan være i kødet, fordi grisen er slagtet, inden den viste sygdomstegn. Der er også tradition for nogle steder, at en syg gris bliver slagtet i stedet for at blive aflivet. Specielt i baggårdsproduktion i mere fattige egne af Europa.

 

Er det farligt at spise vildsvin fra supermarkedet?

Nej, det er ikke farligt at spise vildsvin fra supermarkedet. Men det er forbudt at bruge madaffald til at fodre grise. Rester af vildsvinet skal bortskaffes som almindelig renovation ligesom andre madvarer.

 

Tjekker I også lastbilerne?

Ja, alle lastbiler, der kører med svin og kvæg bliver kontrolleret og desinficeret, inden de får lov til at køre til en dansk besætning for at hente dyr. Det foregår i DANISH-godkendte vaskehaller og finansieres af erhvervet.

 

Læs mere om DANISH Transportstandard her: http://svineproduktion.dk/Viden/Paa-kontoret/Love-_regler-og-standarder/Transportstandard

 

Hvad nu hvis jeg gerne vil have vildsvin i Danmark?

Tænk på grisene, eksportindtægterne og de tusindvis af arbejdspladser, der afhænger af den danske svineproduktion. Vi skal ikke have vildsvin ind i Danmark med det nuværende trusselsbillede. Prisen kan blive alt, alt, alt for dyr for både fødevareerhvervet og for Danmark. Det er også værd at huske, at sygdommen er forfærdelig for vild- og tamsvin, og mere end 80 pct. dør inden for få dage efter at blive ramt af sygdommen.

 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ser et vildsvin?

- Hvis du ser vildsvin i den danske natur, skal din observation indberettes til Naturstyrelsen på tlf. 7254 3000.

- Er du jæger, kan du selv skyde dyret efter aftale med den pågældende lodsejer.

- Ser du et vildsvin på din egen grund, kan du enten selv skyde det, hvis du har jagttegn, eller kontakte Naturstyrelsen på tlf. 7254 3000 for hjælp til nedskydning.

- Har du skudt et vildsvin, skal du inden for 24 timer sende blodprøver og milt af dyret til Fødevarestyrelsen, der tjekker prøven for sygdomme.

 

 

 

 

For yderligere oplysninger, spørgsmål eller kommentarer:

 

Pressekonsulent, Nanna Østergaard, nalo@lf.dk / 28 18 86 19

Områdedirektør, Jens Munk Ebbesen, jme@lf.dk / 21 80 44 98


Seneste nyt fra lf.dk