Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Der er snart ikke flere ledige hænder i Vestjylland

Nye tal viser, at ledigheden flere steder i landet er på ekstremt lave niveau. Det gør det svært for landbruget og fødevareklyngen at skaffe arbejdskraft.

Det er flotte tal for dansk ledighed, der i denne uge blev offentliggjort af Dansk Statistik.

Men den lave ledighed har også en bagside, for det betyder, at fødevareklyngen har endnu sværere ved at tiltrække den arbejdskraft, som de mangler i øjeblikket.

- Det er en udfordring, der skal tages alvorligt. For i sidste ende vil det betyde, at virksomhederne kan blive tvunget ud i at sige nej til ordrer, og dermed også job og vækst, siger Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

På blot et år er erhvervets udfordringer med at finde arbejdskraft gået fra at være næsten ikke-eksisterende til, at det er næsten hver femte landmand og hver fjerde virksomhed, der ser det som en begrænsning for produktionen.

Arbejdsstyrken skal øges
Vestjylland er et af de steder i Danmark, hvor ledigheden er lavest. I en række vestjyske kommuner er ledigheden helt nede på 3 pct. eller derunder.

Og selvom den lave ledighed er et tegn på god økonomi i Danmark, så vil det også øge presset på arbejdsmarkedet yderligere, fortæller Karen Hækkerup.

- Det er derfor vigtigt, at arbejdsstyrken øges. Det bør gøres ved både at få flere herhjemme ud på arbejdsmarkedet og ved at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft f.eks. ved at sænke beløbsgrænsen, siger hun.

Landbrug & Fødevarer mener også, at man bør udvide jobkortordningen, så den også omfatter en række faglærte.

Læs analysen Snart ikke flere ledige hænder i Vestjylland fra Landbrug & Fødevarer

Oliver Bentsen

Seneste nyt fra lf.dk