Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Landbrug & Fødevarer klager over sprøjteforbud i Beder

Landbrug & Fødevarer har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet på vegne af 9 landmænd, som af Aarhus Kommune har fået forbud mod at bruge plantebeskyttelsesmidler på deres marker.

Sagen om 9 landmænd i Beder, der af Aarhus Kommune har fået forbud mod at bruge plantebeskyttelsesmidler på deres jord, ender nu i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Landbrug & Fødevarer har indbragt kommunens påbud til nævnet med den helt overordnede pointe, at afgørelsen er ulovlig og derfor skal ophæves.

- Aarhus Kommune har ikke løftet sin bevisbyrde for, at et forbud er nødvendigt for at sikre drikkevandsinteresserne i området ved Beder. Og det er grundlæggende krav for at kunne ekspropriere, at det er nødvendigt samt, at alle andre mindre indgribende løsninger har været overvejet og er afvist, forklarer Charlotte Bigum Lynæs, chefjurist i Landbrug & Fødevarer.

Fagligt har Aarhus Kommune ikke godtgjort, hvor de fundne pesticider stammer fra. Og endnu mindre har kommunen regnet på, om forbuddet overhovedet vil have en miljømæssig forbedrende virkning. Faktisk er der ikke fundet godkendte midler over grænseværdien, og de fund der er gjort under grænseværdien, omfatter kun midler der ikke anvendes på produktionsjord.

Der er endvidere tegn på, at niveauet for fund af pesticider er dalende – helt uden så indgribende afgørelser som forbud.

- Når der ikke er fundet midler, der i dag anvendes i landbruget over grænseværdien, er det svært at se, at der en fare at afværge. Forbuddet vil hverken gøre fra eller til, siger Charlotte Bigum Lynæs.

En af de landmænd, der nu er ramt af forbud har tilbudt Aarhus Kommune at indgå en 5-årig aftale om pesticidfri drift, men har afvist en tidsubegrænset aftale. Det har kommunen ikke villet acceptere. Det er åbenlyst forkert praksis i forhold til lovgivningen, vurderer Charlotte Bigum Lynæs.

- Det er et ganske klart eksempel på, at man ikke vælger den mindst indgribende løsning, og det har kommunen altså pligt til, siger hun.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet har opsættende virkning, og indtil afgørelsen foreligger, formentlig om godt et år, kan landmændene altså passe deres marker som hidtil.

Seneste nyt fra lf.dk