Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Hestebønner er en af de 'nye' afgrøder, der vinder indpas i disse år. Foto: Colourbox.

Specialafgrøder kan løfte planteproduktionen

Skal der tjenes penge på de klassiske afgrøder, så kræver det stærkere samarbejde mellem grovvareselskaber og landmænd. Til gengæld har de danske landmænd mange muligheder for at få succes med specialafgrøder. Det var nogle af budskaberne fra beretningen på årsmødet for planteproducenter.

Kun et styrket samarbejde mellem landmændene og grovvareselskaberne kan på sigt gøre lønsomheden i at producere klassiske bulkvarer bedre.

Det var et af budskaberne fra Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion ved tirsdagens årsmøde i Herning.

- Vi har en fælles opgave med grovvareselskaberne i at skabe en højere merværdi i vores produkter. Det er i forvejen en vanskelig opgave, men den kan helt sikkert kun løftes, hvis vi får etableret tættere samarbejde med mere fokus på en bedre dialog, siger Torben Hansen, der understreger, at der reelt ikke findes noget alternativ.

- Planteproducenternes bundlinjer taler deres tydelige sprog. Vi må og skal have skabt basis for en merpris på de klassiske bulkvarer, hvis der skal tjenes penge med de nuværende noteringer, og det kan kun ske i samspil mellem landmænd og grovvareselskaberne.

Torben Hansen opfordrede landmændene til at undersøge mulighederne for at producere specialafgrøder. Der er nemlig flere muligheder, end nogensinde før for at etablere lønsomme produktioner af nicheafgrøder.

- Vi kan med fordel gå højere op i værdikæden. Der er mange muligheder i form af frø, spinat, havefrø, grøntsager, hamp og meget mere. Vi skal selvfølgelig ikke alle sammen producere spinat, men der er afgjort gode muligheder ved at tænke alternativt. Vi har de rigtige redskaber i form af høj faglighed, stærk rådgivning – også på nicheprodukterne – og styr på produktionen fra A til Z, siger Torben Hansen, der som en af sine store ambitioner pegede på en afskaffelse af pesticidafgiften.

- Det er en dansk særskat i størrelsesordenen 650 mio. kr., som er stærkt konkurrenceforvridende, fastslår Torben Hansen.

Sektordirektør Troels Toft fæstede sig i sin del af beretningen blandt andet ved de positive effekter af fødevare- og landbrugspakken. De viser sig blandt andet ved et forbedret indhold af protein i kornet. Det betyder, at importen af soja til foder kan reduceres med ikke mindre end 234.000 tons.

- Det er et tal, der er svært at forholde sig til, men det svarer til 6500 lastbiltræk. Eller i alt 112 kilometer lastbil, hvis man stiller dem kofanger ved kofanger, forklarer Troels Toft.

- Det er et kæmpestort spring og illustrerer meget godt de fordele, som vi som samfund får af fødevare- og landbrugspakken. Vi skal fortsat importere meget soja, men vi kan nu for alvor se de positive effekter for såvel klima, som for handelsbalance, og ikke mindst for landmændenes økonomi, fastslog Troels Toft.

Noget, der også rykker på at reducere sojaimporten er dyrkningen af hestebønner. I 2017 dyrkede de danske landmænd 15.000 hektar med hestebønner. Om få år forventes det at være fordoblet.

- Stor cadeau til det danske forsøgsarbejde, at vi så hurtigt er kommet så langt med den produktion, mener Troels Toft.

Han pegede videre på forsøg med sænket drændybde som noget af det mest interessante faglige forsøgsarbejde fra 2017.

- Vi har i regi af SEGES i samarbejde med KU lavet forsøg med at sænke drændybden fra 60-65 cm til mellem 95-120 cm dybde. Det har givet meget flotte merudbytter. I vårbyg fra 18-24 procent og i hvede fra 10-32. Det er særdeles lovende og interessante resultater, fastslog Troels Toft.

Årsmødet for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion indleder to dages plantekongres, som arrangeres af SEGES, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Seneste nyt fra lf.dk