Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Kom-i-gang med at sikre din familie

Med Kom-i-gang-pakken fra LandmandsPension får du både forsikringer og opsparing for kun 1.000 kr. om måneden. Så er du og din familie godt sikret, hvis der skulle ske dig noget. For eksempel hvis du pludselig ikke kan arbejde. Hvert år er der desværre adskillige landmænd, der bliver syge eller kommer til skade, og får brug for deres forsikring. Der er mange der tror, at den offentlige sygesikring er nok, men det er ofte ikke tilfældet. Derfor er forsikring ved Tab af Erhvervsevne obligatorisk i Kom-i-gang-pakken.

 

Hvad er der i Kom-i-gang-pakken?

Med Kom-i-gang-pakken får du en pensionsopsparing, uden at forpligte dig til store månedlige indbetalinger. Og du har fuld adgang til at tegne de meget attraktive tillægsforsikringer

 

For 1.000 kr./md.* kan du fx få

  • Forsikring mod tab af erhvervsevne på op til 70% af lønnen – her 210.000 kr./år. Udbetales så længe erhvervsevnen er nedsat.

  • Sum ved kritisk sygdom – engangssum på 150.000 kr.

  • Livsforsikring på 3 x årslønnen – engangssum på 900.000 kr.

  • Børnepension på 10% - årlig udbetaling på 30.000 kr. pr. barn indtil barnet fylder 21 år.

  • Pensionsopsparing på ca. 300 kr./md.

* Dette eksempel gælder ved en årsløn på 300.000 kr., men pakken kan sammensættes på mange andre måder – det aftaler du med din forsikringsrådgiver hos Tryg.

 

Det er altid muligt at tegne Land­mandsPension, og dermed også Kom-i-gang-pakken, med en pen­sionsgivende løn på 360.000 kr. – uden dokumentation. Hvis din løn er højere end 360.000 kr./ år, eller du vælger forsikringer med højere dækning, så stiger den månedlige indbetaling proportionelt, så opsparingen aldrig bliver mindre end 3% af indbetalingen.

Bil eller buskort i den 3. alder?

En indbetaling på 1.000 kr./md. er en meget beskeden pensionsopsparing. En gennemsnitlig funktionær, som fx din bankrådgiver, lægger typisk 5 gange mere til side hver måned. Vi anbefaler derfor, at du allerede fra begyndelsen lægger en plan for, hvor meget opsparingen skal øges i løbet af de første 2-3 år.

 

Hvordan kommer du i gang?

LandmandsPension forudsætter et aktivt medlemskab af en landbo- eller familielandbrugsforening. Som aktivt medlem kan du få gratis pensionsrådgivning hos Tryg. Brug kontaktformularen som du finder via linket i højre side.