Vi bruger cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Hjælp med at dele landbrugets bidrag på de sociale medier - Katastrofe, hvis landbruget forsvandt

Tidligere overvismand Niels Kærgård undervurderer landbrugets betydning, når han siger, at det ikke vil være nogen afgørende katastrofe, hvis vi ikke havde noget landbrug, fastslår Landbrug & Fødevarers cheføkonom Frank Øland.

Tidligere overvismand Niels Kærgård konkluderede i Information, i dagene mellem jul og nytår, at Danmark sagtens helt kan undvære landbruget.

Gad vide hvad de 122.000 danskere, hvis job er afhængige af landbruget, siger til det?

De årlige eksportindtægter på små 50 mia. kr. er vel heller ikke uden betydning, ligesom landbruget og fødevarevirksomheder modvirker skævvridning af Danmark.

Hjælp gerne med at dele nedenstående infografik på de sociale medier:

Download infografik (klik på billedet nedenfor):

Eller alternativt del Martin Merrilds opslag på Facebook.

Indlæg i Information 5. januar 2017

Af Frank Øland er cheføkonom for Landbrug & Fødevarer

Tidligere overvismand Niels Kærgård gør sig mange gode betragtninger i artiklen »Erkendelsen af problemerne går så ekstremt langsomt« (den 27. december).

Han undervurderer dog landbrugets betydning, når han siger, at »det ikke vil være nogen afgørende katastrofe, hvis vi ikke havde noget landbrug«.

Det er rigtigt, at landbruget ikke længere beskæftiger det samme antal på gårdene. I 1966 var der i primærlandbruget og gartneriet beskæftiget 283.000 personer, mens der i 2015 kun var beskæftiget 63.000 personer.

Men hvis dansk landbrug forsvandt i morgen, ville det koste 122.000 danske arbejdspladser. For har vi ikke et landbrug i Danmark, så har vi heller ikke de tæt knyttede forarbejdningserhverv: mejerier, slagterier samt stivelses- og sukkerfabrikker. Dertil skal også tælles tabte job hos lokale elektrikere, bankmænd og vognmænd og i den danske agroindustri.

Danmark ville også eksportere meget mindre og skulle importere meget mere.

Nettoeksporten for landbruget, mejerierne, slagterierne og stivelses- og sukkerfabrikkerne var på 49 milliarder kroner i 2015. Det er lidt over 2,5 procent af bruttonationalproduktet. Og betalingsbalancen ville lide under en væsentlig større import af fødevarer til 5,7 millioner danskere.

Endelig er fødevaresikkerheden i udenlandske fødevarer generelt lavere, og udenlandske fødevarer produceres ofte under forhold med ringere dyrevelfærd og højere forbrug af antibiotika. Det ville da være ærgerligt at skulle sætte tænderne i udenlandske fødevarer, når vi kan lave dem bedre selv.

 

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk