Vi bruger cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Indberetningen til vandrammedirektivet stadig ikke i orden

Vi har i Landbrug & Fødevarer rejst flere eksempler på grundvandsforekomster, hvor moniteringsnetværket er stærkt kritisabelt, og hvor man bygger tilstandsvurderingen på boringer, der kun repræsenterer marginale mængder grundvand i en større grundvandsforekomst.

Der indberettes både i forhold til nitratdirektivet og vandrammedirektivet. I modsætning til indberetningen til nitratdirektivet omfatter indberetningen til vandrammedirektivet alt grundvand, og må betegnes som repræsentativ for det danske grundvand. Læs om indberetningsforskellene her.

Grundvandets tilstand vurderes hvert 6. år, hvor de 402 danske grundvandsforekomster tilstandsvurderes. De 17 grundvandsforekomster, der senest er indberettet som værende i ringe tilstand i forhold til nitrat, udgør 2 procent af det danske grundvandsvolumen.

Selvom 2 procent er en meget beskeden andel, så mener vi faktisk, at tallet reelt er endnu lavere. Miljøstyrelsen har valgt at følge EU’s vejledning på området, men desværre tilsidesat en meget central del af vejledningen. EU-Kommissionen efterlades derfor også her med et upræcist og skævt billede af grundvandets tilstand.

Tilstandsvurderingen sker med ophæng i Vandrammedirektivet og er altså baseret på ca. 2 mio. vandanalyser fordelt på 402 grundvandsforekomster. Tilstandsvurderingen følger et princip fra EU-vejledningen, hvor det analyseres, om mere end 20 pct. af målepunkterne har en middelværdi for nitratkoncentration, der overskrider miljøkvalitetskravet på 50 mg nitrat/l. Hvis dette er tilfældet, klassificeres forekomsten foreløbigt som værende i ringe tilstand.

Bliver en grundvandsforekomst karakteriseret som værende i ringe tilstand, beskriver EU-vejledningen specifikt, at man bør foretage en analyse af boringsindtagenes repræsentativitet for grundvandets volumen. Men netop på dette sidste punkt har Miljøstyrelsen valgt ikke at følge vejledningen til trods for, at det har afgørende betydning for klassificeringen.

Vi har i Landbrug & Fødevarer rejst flere eksempler på grundvandsforekomster, hvor moniteringsnetværket er stærkt kritisabelt, og hvor man bygger tilstandsvurderingen på boringer, der kun repræsenterer marginale mængder grundvand i en større grundvandsforekomst.

Dette gælder bl.a. steder, hvor man inddrager brønde fra gartnerier, LOOP-boringer på 1,5 og 3 meters dybde eller lader en sammenklumpning af boringer med særligt moniteringsfokus tælle med samme vægt som andre boringer i samme grundvandsforekomst.

Danmark har altså ikke fuldt ud fulgt EU's vejledning på området (Guidance document No. 18). Det resulterer i et forværret billede af grundvandets samlede tilstand, da flere grundvandsforekomster klassificeres som ringe – vel at mærke uden at være det. Det kan ingen være tjent med.

Selv om der ifølge tilstandsvurderingen kun er 2 procent af det samlede grundvandsvolumen, der er i ringe tilstand, så er tallet altså reelt endnu lavere. I takt med at miljøindsatserne målrettes, vil der også blive sat krav til, at moniteringen er i orden og ikke beror på cirka-betragtninger.

En forkert tilstandsvurdering kan fremadrettet føre til unødvendige indsatser, og vi vil insistere på, at der bringes orden i grundvandets tilstandsvurdering i tide.

Vi er helt enige i, at vi i Danmark skal have en målrettet tilgang og indsats og derfor også have et stort moniteringsnetværk med GRUMO- og LOOP-målinger.

Det er dog tvingende nødvendigt at øge detaljeringsgraden og nøje analysere data i forhold til metodevalget. Datagrundlaget er alt for kritisabelt, og det vil vi i L&F sørge for bliver rettet op i den følgegruppe, som ministeren har nedsat.

L&F's arbejde med grundvandsindberetninger i hovedpunkter

  • 1990/91:Grundvandsovervågning (og Landovervågningen m.v.) påbegyndes, og bliver senere brugt bl.a. som baggrund for indberetning til EU i henhold til Nitratdirektivet. Siden da har L&F/SEGES løbende påpeget mangelfulde vildledende opgørelser af ikke repræsentative data i fht. både pesticider og nitrat.
  • 2014: L&F kritik af fejloversættelse vedr. mættede zoner -> oversættelse rettes og nabocheck iværksættes.
  • 2015: L&F optrapper kritik af GEUS/SVANA rapportering -> GEUS ændrer opgørelsesmetoder og fjerner vildledende opgørelser
  • 2016: På møde med Kommissionen (1. juni) erfarer L&F, at Kommission sidder med gamle data vedr. grundvandsforekomster - > Miljøministeriet sender brev til Kommission, der berigtiger, således at det sikres, at EU sidder med nyeste officielle tal.
  • 2017: L&F kritiserer fortsat grundlag for udpegning af flere konkrete grundvandsforekomster som værende i ringe tilstand -> Minister indrømmer forbedringspotentiale og nedsætter følgegruppe med bl.a. L&F. I forhold til indberetningen for nitratdirektivet har det givet anledning til vildledning omkring datas repræsentativitet som det kom frem fra Kommissionen til MEP Jørn Dohrmann -> Minister lytter til L&F’s kritik og tilkendegiver behov for mere klarhed i hvad indberetningen dækker over.

 

Nikolaj Ludvigsen

Seneste nyt fra lf.dk