Vi bruger cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

EU Kommissionen foreslår at afsætte 1,38 pct. til krisereserven

Såfremt det bliver vedtaget af Parlamentet og Rådet, vil der blive trukket 1,38 % af årets landbrugsstøtte til EU’s krisereserve. Beløbet trækkes fra støtte til grundbetaling, grønne krav mv. Der vil dog ikke blive reduceret i støtten for de første ca. 15.000 kr.

Eftersom sidste års krisereserve ikke er blevet udnyttet, vil disse midler (sandsynligvis samtidig) blive tilbagebetalt til dem, der søger støtte i 2017.

Siden krisereservens etablering i 2014, hvor der årligt afsættes ca. 450 mio. EUR, har den ikke været anvendt. Medlemslandene er ikke begejstrede for at anvende den, da det betyder, at landbrugsstøtten vil blive reduceret.

Hidtil har der været luft nok i budgettet til at håndtere forskellige markedskriser, f.eks. mælkekrisen, uden at aktivere krisereserven. Fremover vil der sandsynligvis være mindre luft i budgettet. Der er et større pres for at anvende budgettet på andre områder, som f.eks. migration, og indtægterne til landbrugsbudgettet er blevet mindre efter mælkekvoternes ophør. Her skulle der tidligere betales superafgift, hvis kvoterne blev overskredet. Derfor er der en større sandsynlighed for at krisereserven vil blive anvendt i fremtiden.

Den endelige beslutning om procentsatsen skal tages senest ved udgangen af juni. Kommissionen vil dog have mulighed for at justere procentsatsen frem til den 1. december, såfremt budgettet udvikler sig på en måde, som giver behov for yderligere justeringer.

 

Maria Skovager Østergaard

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk