Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Bondegårdsreglen og stuehusreglen bevares

Det nye forlig om boligskatter ændrer ikke grundlæggende på beskatningen af landbrugsjord og stuehuse, og ”bondegårdsreglen” og ”stuehusreglen” bevares. Det er meget glædeligt.

Det er meget glædeligt for landbruget og erhvervsaktiviteten i landdistrikterne, at det nye forlig om boligskatter ikke ændrer grundlæggende på beskatningen af landbrugsjord og stuehuse. Derved bevares ”bondegårdsreglen” og ”stuehusreglen”. Landbrugets særregler på området, hvor såvel vurderingerne som beskatningen er lavere end andre ejendomme, er unik i Danmark. 

Bevarelsen af landbrugets særregler inden for ejendomsbeskatning er resultatet af en langstrakt indsats fra Landbrug & Fødevarer bag kulisserne på Christiansborg og i ministerierne.
Da det stod klart, at det gamle ejendomsvurderingssystem ikke længere holdt, nedsatte den daværende regering Engbergudvalget, der skulle komme med et forslag til et nyt system. Engberg-udvalget og vismændene anbefalede at afskaffe landbrugets særregler. Derfor har Landbrug & Fødevarer siden efteråret 2014 arbejdet intenst for at samle politisk opbakning til ikke at forringe landbrugets vilkår.

For ikke at tiltrække særreglerne unødvendig offentlig opmærksom har indsatsen været diskret men omfattende. På et utal af møder med skatteministeren, skatteordførere og toneangivende politikere har vi fremført vigtigheden af vores særregler. 

Det er jo en sag, som vi som branchen har stået helt alene med. Ejendomsbeskatning er et nulsums spil, hvor den enes gevinst bliver den andens tab. Men det politiske arbejde har resulteret i en bred politisk enighed om ikke at ændre beskatningen af landbrugsjord og stuehuse.

Landbrug & Fødevarer har beregnet, at effekten af bondegårdsreglen alene sparer landmændene for ca. 1,6 mia. kr. årligt. Værdien for en gennemsnitligt heltidsbedrift ved bevarelse af bondegårdsreglen er ca. 99.000 kr. årligt, jf. tabel 1.

 

 

Tabel 1: Merbeskatning af bedriftstyper, hvis vurderingen af landbrugsjord blev opgjort efter markedsnorm i stedet for efter ”bondegårds-reglen”, kr. årligt.

Standardiseret

bedriftstype

 

Heltid

Deltid

Svin, heltid

Mælk, heltid

Planter, heltid

Mink, heltid

Slagte-kyllinger,

heltid

Årlig merbeskatning ved jordvurderinger til markedsnorm, kr.

 

99.000

 

35.000

 

138.000

 

85.000

 

124.000

 

40.000

 

82.000

Note: Model svinebrug: 400 årssøer/6.950 slagtesvin; Model mælkeprocucent: 170 årskøer; Model planteavler 230 ha dyrket areal; Model minkavler: 2.550 minktæver; Model slagtekyllingeproducent: 476.000 slagtekyllinger.

Kilde: Egne beregninger L&F SEGES.

 

 

Udover bondegårdsreglens særregler for vurderingen af landbrugsjorden, så beskattes landbrugsjord også lavere end anden jord. Ligesom stuehuse vurderes lavere end fritliggende huse på landet. Også disse særregler er det lykkedes for Landbrug & Fødevarer at bevare.

Selvom vi kan være tilfredse med udfaldet, så er der fortsat enkelte knaster, som Landbrug & Fødevarer vil arbejde på at få rettet til. Det handler bl.a. om, at man sløjfer den samlede årlige vurdering af bedrifterne, hvilket kan få betydning i forbindelse med familiehandler. Det vil vi arbejde videre med og forsøge at få ændret.

Vi arbejder forsat videre for en total afskaffelse af jordskat på produktionsjord, en skat som vores konkurrenter i udlandet ikke betaler. Men henset til de vanskelige og langstrakte politiske forhandler om ejendomsbeskatning er appetitten for nye ændringer nok desværre ikke stor lige nu.

Morten Holm Østergaard

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk