Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Den permanente genopdyrkningsret er nu en realitet

Reglerne om permanent genopdyrkningsret træder i kraft 1. juli 2017, efter Folketinget tirsdag vedtog ændringen af Lov om drift af landbrugsjorder. Det betyder, at arealer, der lægges ud til natur, ikke kan vokse sig ind i beskyttelse efter Naturbeskyttelseslovens § 3, hvis de anmeldes til kommunen.

Ændringen af loven indebærer, at en ejer eller bruger, der anmelder et areal som halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen, opnår ret til på et hvilket som helst tidspunkt at genopdyrke arealet, uanset om arealet i mellemtiden måtte have opnået en naturkvalitet, der medfører, at arealet uden genopdyrkningsretten ville være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Dog gælder reglerne om artsfredning og den strenge artsbeskyttelse jf. habitatdirektivet stadig for de anmeldte arealer.

Den foreslåede ændring vil også have virkning med tilbagevirkende kraft. Loven blev vedtaget med et flertal bestående af regeringen samt Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

De nye regler er en forenkling
Landbrug & Fødevarer har i forbindelse med Naturpakken arbejdet for netop sådan en ændring af reglerne vedr. genopdyrkningsretten, og det er derfor glædeligt, at den permanente genopdyrkningsret nu er en realitet. De nye regler betyder en forenkling, da lodsejer ikke længere skal holde styr på, hvornår en 15-årsperiode udløber, ligesom der heller ikke vil være behov for genanmeldelse. I og med, at arealer ikke vil kunne vokse ind i beskyttelse efter Naturbeskyttelseslovens § 3 vil det, ud over at sikre råderetten over arealet, også kunne have positive effekter i forhold til den specifikke ammoniakregulering i husdyrloven.

Tanken bag lovændringen er, at det vil kunne være medvirkende til at flere landmænd ønsker at benytte muligheden for at lade et areal ligge udyrket hen i kortere eller længere tid, uden at være tvunget til at pløje det op for ikke at miste dyrkningsretten. Dette vil kunne give et større incitament til at lade arealer ligge udyrket hen til natur.

Stadig en udfordring med beskyttede arter
På trods af de positive ændringer er der dog stadig udfordringer forbundet med genopdyrkningsretten. På trods af anmeldelse vil der kunne opstå situationer, hvor genopdyrkning alligevel ikke vil kunne tillades. Dette kan f.eks. være tilfældet inden for Natura 2000 områderne, eller hvis der indvandrer en beskyttet plante eller dyreart på arealet. Reglerne i den såkaldte artsfredningsbekendtgørelse betyder f.eks., at hvis der på indvandrer en orkide, så mister landmanden muligheden for at genopdyrke arealet. Indskrænkningen i råderetten er erstatningsfri, hvilket efter Landbrug & Fødevarers opfattelse er helt urimeligt.

Landbrug & Fødevarer havde håbet, at der var fundet en løsning på dette i forbindelse med lovændringen, da det kan være en alvorlig udfordring for landmænds anvendelse af genopdyrkningsretten. Da dette ikke er tilfældet, vil L&F fortsat arbejde for, at der tages politisk hånd om problemstillingen.

Karen Post

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk