Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

LF tager afstand fra indsatsplan i Aarhus

Aarhus Kommunes vil påtvinge mange af områdets landmænd at dyrke jorden uden brug af pesticider. Landbrug & Fødevarer tager på det kraftigste afstand fra den beslutning.

Landbrug & Fødevarer tager på det kraftigste afstand fra Aarhus Kommunes planer om at påtvinge mange af områdets landmænd til at tage yderligere arealer ud med sprøjtefri drift. Der mangler i den grad faglighed bag beslutningen.

At sagen blusser op igen her kort tid før en kommunal valgkamp mere end indikere, at der er tale om en meget politisk drevet beslutning. Vi har i Danmark et af EU’s strammeste godkendelsessystemer for pesticider, og der er etableret et vidtgående overvågningssystem for at tage hånd om udvaskningsproblematikken. De fund, der gøres i grundvand ved Aarhus og andre steder, er hovedsagligt forbudte stoffer. De meget få fund af nuværende brugte og godkendte plantebeskyttelsesmidler, er næsten udelukkende under grænseværdien. En gennemgang af nogle få eksempler på fund over grænseværdien af godkendte plantebeskyttelsesmidler, foretaget af SEGES, har vist, at fundene kan tilskrives punktkilder.

Aarhus Kommune rejser således en sag på et meget tyndt fagligt grundlag, og det er beskæmmende at politikerer lader hånt om områdets generelle regulering. Landbrug & Fødevarer har allerede ydet støtte til landmændene i blandt andet Beder og Skanderborg, men også mange andre steder.

Det er besluttet i Landbrug & Fødevarer, at sagen er så principiel, at der skal køres principsager i retssystemet, for at få afklaret retsstillingen for landmændene. Sagen er således allerede påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet og vil blive fulgt skarpt. Ud over vores juridiske og faglige vinkel har sagen selvsagt også meget høj politisk prioritet i Landbrug & Fødevarer, ligesom vi forsøger at sætte vores dagsorden i medierne i forhold til sagen. 

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk