Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Ny husdyrregulering i høring

Vi har endelig fået udkast til de centrale bekendtgørelser til Husdyrloven i høring. De bliver nu nærlæst både på Axelborg og hos SEGES.

Den nye husdyrlov har været længe undervejs, og nu har vi endelig fået udkast til de centrale bekendtgørelser i høring.

Det drejer sig om 6 bekendtgørelser med husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen som de mest omfattende.

De bliver nu nærlæst både på Axelborg og hos SEGES. Der blev afholdt kursus for miljøkonsulenter onsdag den 10. maj om netop dette emne, hvor konsulenterne blev informeret, men vi fik også værdifulde kommentarer fra konsulenterne med hjem.

Landbrug & Fødevarer har fuldt fokus på, at lovens løfter og gode intentioner om forenkling og fleksibilitet bliver indfriet, men det er også særdeles vigtigt, at bekendtgørelserne og vejledningerne giver mening, for de landmænd, konsulenter og kommunale medarbejdere, der skal arbejde med den til daglig.

Hvis I i foreningerne har nogle kommentarer til de offentliggjorte udkast til bekendtgørelserne, hører vi gerne fra jer senest 22. maj, så vi kan få udarbejdet et grundigt høringssvar inden fristen 1. juni.

Ida Storm

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk