Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Afhorning af øko-kalve kan blive et administrativt mareridt

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har lagt op til, at de økologer der ønsker at afhorne kalve, skal ansøge om dette på enkelt dyrs niveau gennem Tast selv. Det er en meget dårlig løsning, mener Landbrug & Fødevarer.

Efter krav fra EU Kommissionen skal økologerne nu registrere afhorning af kalve på enkelt dyrs niveau, hvor de hidtil, har været registreret på bedriftsniveau. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har meddelt, at registreringen skal foretages gennem Tast selv.

Det er en dårlig løsning, mener Landbrug & Fødevarer, dels fordi der bliver tale om en dobbelt registrering hos landmændene, og dels fordi det pt. er både omstændeligt og ustabilt at taste noget som helst i Tast selv.

Der afhornes omkring 30.000 økologiske kalve om året, og med det omfang er det helt afgørende, at der sikres en simpel og driftssikker løsning for landmændene.
Landbrug & Fødevarer foreslår derfor i stedet, at meddelelsen om afhorning foretages, når landmanden alligevel registrerer de nyfødte kalve til det Centrale Husdyrbrugsregister, CHR. Det gøres som udgangspunkt uproblematisk gennem webdyr.dk eller DMS-Dyreregistrering, hvorfra data overføres til CHR i Fødevarestyrelsen.

Herfra skal data til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen afdeling for Administrativ Jordbrugskontrol, der håndterer økologikontrollen. Hvis den elektroniske dataoverførslen mellem Ministeriets styrelser er problematisk, så foreslår L&F mere lavpraktiske løsninger, hvor Fødevarestyrelsen på ugentligt eller månedlig basis sender udtræk til Økologikontrollen. Det er løsninger, der er bedre i tråd med ministerens ønske om, at det skal være lettere for landmanden at indberette husdyr og produktion.

Lars Holdensen

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk