Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

L&F-advokat skal sikre fair ekspropriationer

Charlotte Bigum Lynæs, chefjurist i Landbrug & Fødevarer, er af erhvervsminister Brian Mikkelsen udpeget som medlem af et nyt udvalg, ekspropriationsudvalget.

Ekspropriationsudvalget er nedsat for at undersøge planlovens bestemmelser om ekspropriation. Det skal således blandt andet at se på mulighederne for at sikre borgerne en bedre retssikkerhed i forbindelse med ekspropriationer. Baggrunden for arbejdet er aftalen ”Danmark i bedre balance” mellem regeringen, DF og S.

Landmænd må ofte afgive jord til offentlige anlæg, for eksempel veje, så en høj grad af retssikkerhed i forbindelse med ekspropriationen er meget væsentligt for Landbrug & Fødevarer.

Charlotte Bigum Lynæs ser frem til at give ekspropriationsbestemmelserne et grundigt eftersyn.

- Jeg glæder mig meget over, at Landbrug & Fødevarer har fået plads i udvalget. Succeskriteriet for arbejdet må være, at udvalget kan komme med konkrete forslag til, hvordan den enkelte borgers retssikkerhed kan sikres bedre, når kommunen vælger at bruge planlovens bestemmelser til at ekspropriere. Det vurderer jeg også, at der er behov for, siger Charlotte Bigum Lynæs.

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk