Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Kun én destruktionsfrist for efterafgrøder

I 2017 vil der kun være én frist for tidligste destruktion af efterafgrøder. Fristen bliver den 20. oktober for alle typer efterafgrøder.

Landbrug & Fødevarer har længe arbejdet for at få forenklet de mange datoer og frister i markbruget. Den seneste justering fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er et skridt i den rigtige retning.

I 2017 vil der kun være én frist for tidligste destruktion af efterafgrøder. Fristen bliver den 20. oktober for alle typer efterafgrøder. Tidligere skulle MFO-efterafgrøder blive på marken helt til den 27. oktober.

Det er dog kun et første skridt i retning af forenkling.

Landbrug & Fødevarer arbejder for, at reglerne forenkles yderligere, så der gives plads til at udøve godt landmandskab frem for at fokusere på at overholde frister i markbruget.

Ikke mindst i forhold til etablering af efterafgrøder er der den store udfordring, at årlige udsving i vejret kan vanskeliggøre, at de fastsatte frister kan overholdes. Der skal findes en mere fleksibel løsning på dette problem.

Maria Skovager Østergaard

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk