Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Landmænd søger støtte under ordning for unge landmænd

I 2017 har 1.372 landmænd søgt støtte under ordningen for unge landmænd. Det er en fremgang sammenlignet med både 2015 og 2016. Det lover godt for erhvervets fremtid.

Landbrug & Fødevarer mener, det er meget positivt, at der i 2017 er 1.372 landmænd, som har søgt støtte under ordningen for unge landmænd. Det er en fremgang sammenlignet med både 2015 og 2016. Det lover godt for erhvervets fremtid.

Ordningen, som kan søges af nyetablerede landmænd, der endnu ikke er fyldt 41 år, er med til at sikre en startindkomst hos de unge landmænd. Det er vigtigt, da de unge typisk vil være mindre økonomisk solide end de etablerede landmænd.

Særligt i 2015 var ordningen blevet kraftigt overbudgetteret, og Danmark måtte derfor sende ca. 100 mio. kr. uudnyttede midler tilbage til EU. Budgetteringen er nu blevet mere præcis. Det betyder, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ikke skal sende penge tilbage til EU denne gang.

Landbrug & Fødevarer sætter stor pris på den mere præcise budgettering, så det denne gang ikke vil blive nødvendigt at sende uudnyttede midler tilbage til EU. Det er noget vi har været meget opmærksomme på i vores politiske arbejde med ordningen.

Rent teknisk er reglerne lavet på en måde, så de unge landmænd vil få de penge, de er berettiget til, også selvom der på forhånd er afsat for få midler til ordningen. Derfor er det bedre at budgettere konservativt og blive positivt overrasket, end det er at budgettere optimistisk og risikere at sende uudnyttede midler tilbage til EU.

Maria Skovager Østergaard

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk