Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Vejledning om Grønt Danmarkskort er offentliggjort

På trods af positive ændringer i vejledning om Grønt Danmarkskort er der stadig grund til bekymring for Danmarkskortets betydning for erhvervsinteresserne i det åbne land. Det er derfor vigtigt, at landbruget bliver stærkt repræsenteret i de kommende naturråd.

Miljøstyrelsen har 26. juni offentliggjort vejledning til kommunerne om Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser. Vejledningen skal give kommunerne anvisninger om, hvordan de skal indarbejde det Grønne Danmarkskort i kommuneplanen, og hvordan de efterfølgende skal administrere det Grønne Danmarkskort i relation til anden lovgivning.

Vejledningen til Grønt Danmarkskort hænger tæt sammen med bekendtgørelse og vejledning om Naturråd, som forventes udstedt i starten af august.

Kritisk høringssvar
Landbrug & Fødevarer afgav i foråret et meget kritisk høringssvar til i forbindelse med høringen af vejledninger og bekendtgørelser. Kritikken gik i denne forbindelse især på:

• Manglende lodsejerinddragelse i både de kommende naturråd og i kommunernes planlægning
• Manglende krav om, at kommunen skal vurdere konsekvenserne af udpegninger – fx. for landbrugsproduktionen i området
• Mangel på specifikke kriterier, der kan fungere som rettesnor for kommunernes planlægning - herunder være med til at give udpegningerne et realistisk omfang og sikre hensynet til andre erhvervs- og samfundsmæssige interesser
• Uklarhed om de administrative konsekvenser af det Grønne Danmarkskort. Selvom om planlovsaftalen klart slår fast, at det ikke vil få nogen konsekvenser for landbrugserhvervet, lægger vejledningen fortsat op til, at det ikke kan udelukkes, at det Grønne Danmarkskort vil kunne få konsekvenser i forbindelse med kommunernes administration af anden lovgivning.

Øget fokus på lodsejerinddragelse
Selvom man kunne have ønsket, at flere af Landbrug & Fødevarers indsigelser var kommet med i den endelige vejledning, er det dog positivt at se, at Miljøstyrelsen på nogle områder har taget L&F’s bemærkninger til sig.

I forbindelse med spørgsmålet om lodsejerinddragelse fremgår det nu af vejledningen, at ”det vil være naturligt” at naturrådene inddrager berørte lodsejere i deres arbejde med at rådgive kommunerne om hvilke områder, der kan udpeges til det Grønne Danmarkskort.

Selvom den nuværende formulering er bedre end tidligere, hvor der stod, at naturrådene ”kunne” inddrage lodsejerne, er det stadig dybt beklageligt, at der ikke lægges op til et krav om en direkte inddragelse af de lodsejere, der vil blive berørt.

En anden positiv ting er, af planlovsaftalens formulering om, at det Grønne Danmarkskort heller ikke på sigt kan påføre lodsejere begrænsninger, nu er skrevet direkte ind i vejledningen.

Dette ændrer dog ikke på, at der fortsat er grund til bekymring for, hvad det Grønne Danmarkskort vil kunne komme til at betyde for de berørte lodsejere fx. i forbindelse med administration af planloven eller anden lovgivning.

Nu gælder det naturrådene
På den baggrund er det helt afgørende, at udpegningen af det Grønne Danmarkskort sker på en balanceret måde, således at der ikke inddrages en masse landbrugsarealer til potentiel natur og potentielle økologiske korridorer.

Her kommer de regionale naturråd til at spille en helt central rolle. Naturrådene skal vejlede kommunerne i udpegningen - og det bliver således i første omgang dem, der skal pege på, hvor det Grønne Danmarkskort kan ligge.

Det bliver derfor meget vigtigt, at landbrugets organisationer nu engagerer sig aktivt i arbejdet i naturrådene. Det vil være her, der er mulighed for at påvirke udpegningen og sikre, at der sker en afvejning af forskellige interesser således at indtegningen af landbrugsjord begrænses mest muligt. Samtidig vil det være lodsejerrepræsentanterne rolle i naturrådene at presse på for at sikre en reel inddragelse af direkte berørte lodsejere og arbejde for, at konsekvenserne af evt. udpegninger til potentiel natur og potentielle økologiske korridorer undersøges inden den endelige udpegning.

Hvad gør Landbrug & Fødevarer?
Naturrådene forventes nedsat i løbet af efteråret 2017. I den forbindelse vil Landbrug & Fødevarer koordinere indstillingen af L&F’s repræsentanter til de 19 naturråd. Herudover vil de enkelte foreninger selv kunne indstille repræsentanter.

L&F vil endvidere sikre faglig og politisk back-up til repræsentanterne, således at de kan være bedst muligt klædt på til det kommende arbejde i naturrådene. Der er endnu ikke lagt en færdig plan for, hvad der vil blive sat i værk, men der vil komme information herom efter sommerferien.

Karen Post

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk