Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Nedsættelse af naturråd er forsinket

Bekendtgørelse om naturråd skulle være trådt i kraft i starten af august, så processen med nedsættelse af de lokale naturråd kunne starte i løbet af efteråret. En forlænget høring betyder dog nu, at nedsættelsen af naturråd formodelig udskydes nogle måneder.

Landbrug & Fødevarer sendte lige før sommerferien et brev ud til alle lokale foreninger om udpegning af repræsentanter til de lokale naturråd. Brevet kan læses her.

Oprindeligt var der en deadline for kommunerne den 1. august 2017 til at beslutte, hvilke kommuner, der skulle have sekretariatsfunktionen for de 19 naturråd, men da bekendtgørelsen om naturråd endnu ikke er trådt i kraft, er denne frist udskudt. Dette betyder også, at den oprindelige frist for nedsættelse af naturråd den 15. oktober 2017 må forventes at blive skubbet.

Forsinkelsen skyldes en forlænget høring af bekendtgørelsen om naturråd, der også kan betyde, at der sker mindre ændringer i hvilke kommuner, der skal danne naturråd sammen.

L&F og SEGES vil bistå fagligt og politisk
Vi kender pt. ikke de nye tidsfrister, men det forventes, at bekendtgørelsen træder i kraft inden for et par uger. Så snart fristerne og den nye inddeling af kommuner kendes, vil der blive sendt en nyt brev ud til formænd og foreningssekretærer med oplysning om den videre proces og frist for indstilling af repræsentanter.

Der vil fortsat være mulighed for at indstille både en repræsentant for Landbrug & Fødevarer til naturrådene sammen med repræsentanter for de lokale foreninger. Dette er beskrevet i det brev, der blev sendt ud før sommerferien.

Ud over at koordinere og indstille Landbrug & Fødevares repræsentanter til naturrådene vil Axelborg sammen med SEGES bistå med fagligt og politisk back up blandt andet i form af afholdelse af temadag og vejledning for naturrådsmedlemmer. Der vil løbende blive orienteret om dette.

Karen Post

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk