Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Stor interesse for de landbrugsrettede uddannelser

Unge vil gerne arbejde i landbruget. Igen i år ses fremgang i optaget af nye studerende på flere landbrugsuddannelser.

Årets optagelsestal på de videregående uddannelser viser en stor interesse for landbrug. På universitetsuddannelser med relation til landbrug er i alt 257 studerende blevet optaget.

Sådan er de nye studerende er fordelt:

Købehavns universitet:

  • Naturressourcer 90
  • Husdyrvidenskab 71
  • Jordbrugsøkonomi 55

Aarhus Universitet:

  • Agrobiologi 41

For universitetsuddannelserne er der tale om en lille stigning, oven i købet i et år hvor det samlede optag på universiteterne er faldet. Det er meget glædeligt i en tid, hvor vi allerede nu ser mangel på kvalificeret arbejdskraft, og hvor vi ved, at der er store årgange på vej på pension.

Jordbrugsteknologuddannelserne optager i alt 202 nye studerende og 18 på Agro business management. Samlet set en lille tilbagegang fra 2016.

På landbrugsuddannelsen er tendensen også, at flere unge gerne vil arbejde i landbruget. Landbrugsskolerne har en fremgang i antal elever på grundforløbet på ca. 10 procent i forhold til sidste år. Der kan dog være tilmeldte elever, som ikke dukker op ved skolestart, hvis de fx i mellemtiden har fundet sig en praktikplads. Men hvis det er tilfældet, vil de komme tilbage på landbrugsskolen senere.

Fremgangen skyldes bl.a. at Landbrug & Fødevarer og skolerne har gjort meget for at hæve kvaliteten af uddannelsen og fortælle om det store behov, der er for faglærte landmænd, og hvad de unge kan med en landbrugsuddannelse i hånden.

Charlotte Drachmann Jørgensen

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk