Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Fot: Colourbox

Landbrugets FinansieringsBank bliver reorganiseret

Administrationen af Landbrugets FinansieringsBanks (LFB) udlånsportefølje overdrages til DLR Kredit. Overdragelsen forventes at ske 1. november 2017, og alle kunder vil i den forbindelse modtage yderligere information.

Landbrugets FinansieringsBank (LFB) blev etableret i 2012. Det var helt fra begyndelsen forventningen, at banken skulle have en levetid på 5 år. De er nu er ved at være gået, og det er nødvendigt at finde en holdbar løsning for banken. 

Derfor har LFB foretaget en ændring af strategien med henblik på at afvikle selskabet gradvist over en kortere årrække. I den forbindelse overdrages administrationen af LFB's udlånsportefølje til DLR Kredit. Overdragelsen forventes at ske den 1. november 2017, og alle kunder vil i den forbindelse modtage yderligere information.

Banken yder derfor ikke nye lån, og man er i gang med en proces for aflevering af banklicensen og tilpasning af organisationen. De lån og garantier, som LFB har givet til investeringer og generationsskifter i samarbejde med andre pengeinstitutter, fortsætter til udløb uden ændringer for kunderne.

For Landbrug & Fødevarer er det vigtigt, at de landmænd der er kunder i LFB behandles ordentligt. Derfor har det også været afgørende, at finde en administrator med stort kendskab til landbruget. Det er derfor positivt, at det er lykkedes at lave en administrationsaftale med DLR Kredit.

Du kan læse LFB's pressemeddelelse vedr. ændringerne her

Niels Kenneth Østergård Scheel

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk