Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Genanvendelse af kvælstof – fremvisning af pilotanlæg

På Samsø er der mulighed for at se et pilotprojekt, der blandt andet kan rense spildevand uden at fjerne kvælstof og fosfor, så det rensede spildevand kan anvendes som næringsholdigt vandingsvand.

På Samsø er der henover sommeren og efteråret 2017 gang i test af løsninger til rensning af spildevand, som i fremtiden kan gøre det muligt at genanvende ressourcer direkte i landbrugs- og biogasproduktion.

Formålet er blandt andet at omsætte det organiske stof i spildevandet og rense det uden at fjerne kvælstof og fosfor, så det rensede spildevand kan anvendes som næringsholdigt vandingsvand til dyrkning af græs til bioraffinering og biogas. En anden del af projektet skal udtage det organiske stof fra spildevandet, så det kan omsættes i en biogasreaktor, hvorefter slammet skal anvendes som jordforbedrende organisk gødning i landbruget.

Interesserede kan komme til fremvisning af pilotanlægget tirsdag den 29. august 2017 kl. 11-13 ved Nordby renseanlæg, Præstemarksvej 20, 8305 Samsø.

Se planche over anlægget her.

Tilmelding kan ske på nm@minorchangegroup.com.

Henrik Borg Kristensen

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk