Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Anbefalinger til digital vækst offentliggøres mandag

Panel for Digital Vækst i Fødevareklyngen overrækker på mandag sine anbefalinger til finansministeren ved et arrangement i Glyngøre.

Digitaliseringen buldrer afsted. Den udvikler og omformer vores hverdag, vores virksomheder og vores samfund. Fødevareerhvervet er ingen undtagelse.
Den danske fødevareklynge har et meget stærkt udgangspunkt for at løfte sig til nye højder ved hjælp af digitalisering.

Erhvervet står således på et unikt fundament af data indsamlet over flere årtier, og robotter og sensorer har for længst gjort sit indtog både i stalden og forarbejdningen. Det har været med til at udvikle den effektive, sikre fødevareproduktion, Danmark er verdenskendt for.

Med tidens teknologiske kvantespring kan erhvervet komme endnu videre. Digitalisering kan skabe bedre bundlinje, ved at forbedre, effektivisere og optimere fødevareproduktionen, så den skaber vækst med mindre aftryk og ressourcespild. Derudover kan vi i Danmark udvikle digitale løsninger, som både kan bruges i egen produktion og omsættes til eksportsuccesser. Og digitalisering kan bruges til at komme tættere på forbrugerne – og vice versa.

For at hjælpe til at erhvervet får høstet de digitale gevinster, ved f.eks. at forbedre bundlinje og potentielt skabe merværdi på produkterne, nedsatte Landbrug & Fødevarer i 2017 Panel for Digital Vækst i Fødevareklyngen. Panelets opgave har været at skabe en vision for digital vækst i fødevareklyngen og komme med konkrete forslag til, hvordan visionen indfris.

Panelet anbefalinger udkommer på mandag den 18. september, hvor rapporten overrækkes til Finansminister Kristian Jensen ved et arrangement på SKOV A/S i Glyngøre.

 

Kathrine Blæsbjerg Sørensen

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk