Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox.com

Regeringen støtter fortsat godkendelse af glyphosat

Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at regeringen agter at støtte EU Kommissionens forslag om fortsat godkendelse af glyphosat.

Landbrug & Fødevarer har sendt Miljø- og Fødevareministeriet et høringssvar omkring forsat godkendelse af glyphosat, som er aktivstoffet i fx Roundup. Vi er tilfredse med, at regeringen agter at stemme for en forsat godkendelse, men er uforstående overfor, at midlet ikke får 15 år, som er den normale godkendelsesperiode, men i stedet må nøjes med 10 år.

Omkostningerne i forbindelse med ansøgningsprocedurerne er enorme, og der er kun landbruget til at betale prisen i form af forhøjede priser på planteværn. De eksisterende regler indeholder allerede muligheden for at forbyde midler undervejs i en godkendelsesperiode, såfremt ny og afgørende viden fremkommer, så begrundelsen virker ulogisk.

Landbrug & Fødevarer finder det yderst tvivlsomt, om EU Kommissionen har lovhjemmel til at forkorte godkendelsesperioden med de foreslåede begrundelser, og derfor bør Danmark aktivt forsøge at opnå en normal godkendelsesperiode, da aktivstoffet glyphosat ikke udgør en uacceptabel risiko for sundhed og miljø.

Se L&F’s høringssvar her og artikel i Effektivt Landbrug her: Frygter højere pesticidpriser som følge af kortere godkendelsesperiode for glyphosat (kræver abonnement).

Søren Thorndal Jørgensen

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk