Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Justering af Natura 2000 grænser i høring

Landbrug & Fødevarer er meget tilfredse med, at Miljø- og fødevareministeren nu sender en revision af Natura 2000-områderne i høring, der foreslår ca. 28.000 ha landbrugsjord taget ud af områderne.

Miljøstyrelsen sender i dag justering af grænserne for Natura 2000-områderne i høring. Høringen løber frem til 3. januar 2018. Overordnet set foreslås det, at ca. 28.000 ha eksisterende Natura 2000-areal ikke længere skal være registreret som Natura 2000.

Dette areal består primært af landbrugsjord, men også byer og sommerhusområder. Det foreslås også, at de eksisterende Natura 2000-områder udvides med ca. 5.000 ha natur, der i dag ligger udenfor, men i tilknytning til områderne. Desuden foreslås 6 habitatområder helt eller delvist at blive omklassificeret til også at være fuglebeskyttelsesområde for særligt truede og fåtallige arter.

Forslaget til nye områdegrænser kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside: Justering af natura 2000 områderne.

Der er endvidere oprettet en særlig høringsportal, hvor der kan afgives høringssvar ved indtegning på kort. 

Justeringen af grænserne er en del af opfølgningen på Naturpakken, hvor aftaleparterne enedes om at undersøge, om det var muligt inden for Natura 2000-områderne at mindske andelen af intensive jordbrugsarealer og byarealer, som ikke bidrager til beskyttelsen af habitatnaturtyper og –arter. Det indgår samtidig som en del af naturpakken, at der skal ses på, om der er nogle steder, hvor der kan være behov for evt. at udvide de udpegede områder med værdifuld natur, hvis det understøtter direktivernes formål.

Landbrug & Fødevarer var i forbindelse med forhandlingerne om Naturpakken med til at pege på behovet for at se på grænserne. Da Natura 2000-områderne i sin tid blev udpeget var det ud fra en forudsætning om, at de ikke ville have nogen betydning for land- og skovbrugsdriften. Dette betød, der man i høj grad i forbindelse med de første udpegninger blot lod grænserne følge eksisterende elementer i landskabet, som veje og jernbaner, uden at gå i detaljer med arealtype og anvendelse.

Konsekvensen af dette er blandt andet, at der i dag er en række landbrugsarealer i intensiv omdrift, der ligger inden for Natura 2000-områderne, og som derfor er omfattet af Naturbeskyttelseslovens anmeldeordning vedr. aktiviteter inden for Natura 2000. SEGES har tidligere vurderet, at ca. 20 pct. af Natura 2000-områderne udgøres af landbrugsjord i omdrift.

På den baggrund finder vi det meget positivt, at der nu følges op på Naturpakken og åbnes for, at landbrugsarealer kan tages ud af Natura 2000-områderne. Vi er således meget enige med Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, der i en pressemeddelelse torsdag den 28. september blandt andet udtaler:

”Det er sund fornuft, at arealer, der ikke bidrager til beskyttelse, skal ud af Natura 2000. Gennemgangen gør, at vi nu får en mere retvisende afgrænsning af de vigtige Natura 2000-områder”

Kriterier for ændring af grænserne

Justeringen af områdegrænserne er foretaget ud fra nogle politisk godkendte kriterier, som tager udgangspunkt i Naturpakkens formuleringer og som samtidig skal sikre, at grænsejusteringerne i sidste ende kan godkendes af EU-kommissionen. Dette betyder, at der ikke er åbnet for en fuldstændig revision af områderne, men at der er fokus på især intensivt drevne landbrugsområder. Kommuner og organisationer har også haft mulighed for at komme med konkrete indspil, men det er i sidste ende Miljøstyrelsen, der har tegnet stregerne.
Grænsejusteringen indeholder også en kvalitetssikring af områdegrænserne, således at der bliver overensstemmelse mellem, hvad der er indtegnet på kort og de faktiske forhold.

Hovedlinjerne er:

• Alle ændringer skal kunne begrundes naturfagligt, så der ikke sker en forringelse af kvaliteten af naturbeskyttelsen
• Ændringer skal som udgangspunkt ske i randen af eksisterende Natura 2000-områder. Der bliver ikke lavet ”huller” i områderne.
• Arealer, der kan tages ud af områderne er:
• Arealer i byzone
• Arealer med tæt bebyggelse, sommerhuse eller lign.
• Intensive jordbrugsarealer (herunder land- og skovbrug)
• Som udgangspunkt fjernes ikke arealer:
• Med naturtyper beskyttet efter EU’s habitatdirektiv
• Med levesteder for beskyttede arter
• Hvor der er givet tilskud til Natura 2000-projekter (dog ikke tilskud til slæt / afgræsning)
• Lavbundsarealer med betydning for naturtyper eller arter tilknyttet lavbund

De udførlige kriterier kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside.  

Hvis arealer skal ind i områderne, er det et krav:

• at de ligger i tilknytning til anden kortlagt habitatnatur eller levesteder
• at de har en god kvalitet, og at arter eller naturtyper er på udpegningsgrundlaget
• at området, hvis der er tale om ammoniakfølsom natur, ikke ligger således, at det vil berøre eksisterende husdyrbrug i forbindelse med den specifikke ammoniakregulering.

Sidstnævnte er af overordentlig stor vigtighed, og Landbrug & Fødevarer finder det meget tilfredsstillende, at der er taget dette grundlæggende hensyn i forbindelse med overvejelserne om udvidelse af Natura 2000-områderne.

Konsekvenserne for husdyrbrug er beregnet ud fra en række nærmere definerede kriterier: Kriterier til beregning af friholdt areal omkring husdyrbrug  

Vi vil dog på det kraftigste anbefale alle lodsejere, som ligger i nærheden af nye områder, til også selv at vurdere, om der er nogen risiko for, at udvidelse af Natura 2000 området vil kunne få konsekvenser for husdyrproduktionen.
Der vil være visse habitatområder, der som noget nyt vil være blevet udpeget til også at være fuglebeskyttelsesområder. Da dette kan have konsekvenser i forbindelse med hvilke aktiviteter, der må igangsættes på arealerne, er det vigtigt også at være opmærksom på sådanne ændringer.

Udsendelse af høringsmateriale og videre proces
Miljøstyrelsen udsender direkte breve i e-boks til alle lodsejere, som har arealer, der omfattes af grænsejusteringerne. Selvom man ikke modtager et brev, kan det være en fordel at gå ind på høringsportalen og se, om evt. naboarealer berøres. Endvidere er der i dag udsendt breve til formænd og direktører for alle landbo- og familielandbrugsforeninger med orientering om høringen.

Landbrug & Fødevarer vil snarest udarbejde en kort guideline, der beskriver baggrunden for grænsejusteringen og hvilke forhold, man som lodsejer skal være opmærksom på, når der skal afgives høringssvar. Denne guideline forventes at være klar senest ultimo oktober.

Landbrug & Fødevarer vil udarbejde et overordet høringssvar vedr. grænsejusteringen, men vil ikke i den forbindelse kommentere på de enkelte geografiske ændringer. Derfor opfordres alle berørte lodejere til selv eller sammen med deres konsulent at orientere sig i høringsmaterialet og afgive et høringssvar, hvis det vurderes relevant.


Karen Post

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk