Vi bruger cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Milliarder skal i spil til kapitalsultne virksomheder

Skatteminister Karsten Lauritzen erklærer sig klar til, at kigge på forslag om at bringe passive milliarder i spil til investeringer i mindre virksomheder. Landbrug & Fødevarer har arbejdet for at fremme opblødning af virksomhedsordningen i længere tid.

Skatteminister Karsten Lauritzen erklærede i Berlingske i sidste uge, at han vil være ville til at se på mulighederne for ændringer af virksomhedsordningen - en skatteordning, der giver selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at spare op i virksomheden mod at betale en foreløbig forholdsmæssigt lav skat. På den måde kan de selvstændige spare op i gode år og hæve det opsparede overskud i dårlige år.
Virksomhedsordningen er blevet utidssvarende i forhold til almindelige virksomheders behov for investering og risikoafdækning. Ordningen bør lempes i forhold til anvendelse af finansielle kontrakter, ydelse af sælgerfinansiering og udlån og investering i aktier.

Udfordringen
Virksomhedsordningen har i årtier været et nyttigt redskab for mange tusinde selvstændige erhvervsdrivende. Der er imidlertid behov for at se på, hvordan man kan fremtidssikre virksomhedsordningen, så den fortsat er attraktiv for erhvervsdrivende.

Virksomhedsordningen i dag er for restriktiv i forhold til de reelle forretningsmæssige behov i virksomhederne. På flere områder sker der desuden en uheldig diskrimination af erhvervsdrivende, der driver forretning i virksomhedsordningen, i forhold til erhvervsdrivende, der anvender selskaber. Der er behov for lempelser i forhold til brug af finansielle kontrakter, ydelse af sælgerfinansiering og udlån, samt aktieinvestering.

Baggrund

Reglerne om virksomhedsordningen findes i virksomhedsskatteloven fra 1986. Fordelene for selvstændigt erhvervsdrivende ved at anvende virksomhedsordningen er bl.a., at den giver højere fradragsværdi for renteudgifter, ligesom den giver mulighed for udjævning af beskatning af svingende indkomster.

Som udgangspunkt kan alle erhvervsmæssige aktiver indgå i virksomhedsordningen. Der har dog, for nogle aktivers vedkommende, udviklet sig en særlig praksis for, hvornår aktivet er ”erhvervsmæssigt”. Det gælder finansielle kontrakter, hvor der i praksis kræves en nær sammenhæng mellem den finansielle kontrakt (f.eks. en swap) og det underliggende lån. Det gælder ligeledes sælgerfinansiering og andre typer udlån, hvor man i vidt omfang anser sådanne lån for private. Endelig indtager aktier en endnu mere restriktiv særstilling, da aktier kun kan indgå i virksomhedsordningen, hvis den erhvervsdrivende driver næring med aktieinvestering.

Løsning
Kravene til, hvilke typer investeringer, erhvervsdrivende i virksomhedsordningen kan foretage, er blevet for restriktive. Kravene skaber uhensigtsmæssige restriktioner for erhvervsdrivendes muligheder for at drive og sikre deres forretning på moderne vis.

Det bør ikke være et krav, at finansielle kontrakter har en snæver tilknytning til det underliggende låneforhold. Finansielle kontrakter af enhver art bør kunne ligge i virksomhedsordningen, og der bør være fuld mulighed for tabsfradrag på disse.

Der er behov for at lovgiver eller skattemyndigheder klart tilkendegiver, at en virksomhedssælgers ydelse af sælgerfinansiering til købers overtagelse af (hele eller en del af) virksomheden som klart udgangspunkt vil udgøre en erhvervsmæssig disposition. Også for så vidt angår andre typer udlån er betingelserne blevet for strenge. Det gælder bl.a. i forhold til udlån til interesseforbundne samhandelspartnere, men også udlån til tredjemand i form af investering i pantebreve, crowdfunding, m.v.

Endelig bør den generelle restriktion på aktieinvestering i virksomhedsordningen ophæves.

Frederik Waaben

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk