Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

EU har vedtaget en ny klimaaftale

Den ny klimaaftale betyder, at Danmark skal skære 39 pct. af CO2-udledningerne fra landbrug, transport og boliger i 2030 i forhold til 2005. Regeringen har dog sikret fleksibilitet for Danmark.

EU’s klimaministre blev den 13. oktober 2017 enige om byrdefordelingen af EU’s klimamål for 2030. Den ny klimaaftale omfatter de ikke-kvotebelagte sektorer, der dækker transport, landbrug og boliger. Danmark har fået et af de højeste klimamål i EU, men klimaaftalen har positive takter. Regeringen har fx sikret en vis fleksibilitet for Danmark, når EU’s klimamål, skal implementeres herhjemme. Det vækker tilfredshed hos Landbrug & Fødevarer.

Aftalen betyder, at en del af de problemer og udfordringer, landbruget ellers ville komme til at stå med som erhverv, bliver afbødet.

Det glæder Landbrug & Fødevarers viceformand Lars Hvidtfeldt:
- Byrden er blevet gjort mindre med aftalen her. Så stor ros til regeringen for den indsats, de har lavet, og det resultat, de har landet. Det er dog stadig et højt mål, Danmark har fået, og fleksibiliteten er også forbundet med omkostninger, siger han.

Kan medregne reelle klimaforbedringer
Danmark får mulighed for at medregne forbedringer i optaget og udledninger fra jorde og skove i indfrielsen af reduktionsmålet gennem den såkaldte LULUCF-fleksibilitet. Det betyder, at Danmark kan medregne reelle klimaforbedringer fra fx stop for dræning af organiske jorde og øget kulstoflagring i mineraljorde på op til 14,6 mio. ton samlet i perioden 2021-2030.

Danmark får desuden mulighed for at anvende op til ca. 8 mio. kvoter fra EU’s kvotehandelssystem til at indfri reduktionsmålet.

Ved fuldt brug af fleksibiliteten kan Danmark reelt nøjes med at reducere udslippet fra de tre sektorer med 33 pct.

- Med aftalen har vi fået nogle redskaber, der gør, at opgaven er mindre, men der er stadigvæk store udfordringer forbundet ved klimamålene, siger Lars Hvidtfeldt og fortsætter:

- Det er glædeligt, fordi vi i landbruget historisk allerede har reduceret rigtig meget på vores klimabelastning. Det har vi gjort igennem mange, mange år, hvilket også er en af årsagerne til, at Danmark også er foran i forhold til en klimaeffektiv landbrugsproduktion sammenlignet med en række andre europæiske lande.

Fordeling af reduktionsmål er afgørende
Lars Hvidtfeldt peger også på, at fordelingen af reduktionsmålet stadig vil være afgørende:

- Hvis aftalen bliver implementeret forkert, og vi skal levere de 33 pct. fra den ene dag til den anden, vil det stadig være meget alvorligt og en stor udfordring for os i erhvervet. En fortsat reduktion af klimagasser kræver tid til nødvendig tilpasning. Dansk landbrug er allerede et af verdens mest klimaeffektive. Det er vi, fordi den danske landmand er hurtig til bl.a. at introducere nye teknologier, bygge klimavenlige stalde og have en høj foderudnyttelse. De elementer har forbedret landmandens konkurrenceevne samtidig med, at det har givet en positiv klimaeffekt. Derfor skal fremtidige klimareduktioner i erhvervet ske efter samme formel, siger han.

Næste skridt er, at aftalen skal implementeres i Danmark. Landbrug & Fødevarer har med tilfredshed noteret, at regeringen lægger vægt på en omkostningseffektiv klimastrategi i Danmark. Vi håber, at der bliver en fair fordeling i forhold til de berørte sektorer. Dog ser vi stadig nogle grundlæggende udfordringer ved hele EU’s klimaarkitektur især i forhold til valg af basisår, det høje mål for Danmark og dét, at en stor del af bioenergien fra landbruget stadig tilskrives energisektoren.

Landbrug & Fødevarer ønsker derudover, at der afsættes flere midler til forskning, så vi kan fortsætte med at udvikle det klimaeffektive landbrug.

Jens Astrup Madsen

Tilde Jacobsen

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk