Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Husk sikkerheden når du har landbrugsmaskiner i trafikken

Der er stor opmærksomhed på om landbrugsmaskiner overholder reglerne i trafikken. Så husk at sørge for, at gøre det tydeligt for bilister, hvor bred traktoren er og ryd op efter dig, hvis der kommer mudder på vejene.

Det er højsæson for opmærksomhed på kørsel med landbrugsmaskiner. I sidste måned udkom en rapport fra Havarikommissionen vedrørende ulykker med landbrugsmaskiner. Rapporten gav anbefalinger til både bilister og maskinførere – bl.a. at bilister skal sænke farten, og traktorførere skal øge synlighed.

I sidste uge fulgte Rådet for Sikker Trafik op med en pressemeddelelse om at passe på landbrugsmaskinerne. Det var i forbindelse med en fartkampagne, som Rådet for Sikker Trafik kører pt. Sikker Trafiks fokus er en opfordring til bilisterne om at passe på farten i forhold landbrugsmaskiner, og så blev en række af anbefalingerne fra Havarikommissionen gentaget.

Se pressemeddelelse 'Pas på traktorer på vejene i efteråret' her.

Pressemeddelelsen blev samlet op af flere regionale medier. Vinklen i historien var hovedsageligt bilisternes fart.

Husk at rydde op
Flere politikredse var i sidste uge ude og påpege, at nogle landmænd glemmer at ryde op efter kørsel med landbrugsmaskiner. Det skete efter at have modtaget flere anmeldelser om mudrede veje. Mudrede veje udgør en sikkerhedsrisiko og én hændelse med mangelfuld oprydning falder tilbage på alle landmænd.

Husk derfor Færdselslovens § 87 om forurening af vej:

§ 87. Der må ikke på vej henkastes eller efterlades noget, der kan være til fare eller ulempe for færdslen.

Stk. 2. Såfremt der fra køretøj tabes eller spildes noget på vej, der kan være til fare eller ulempe for færdslen, skal dette straks fjernes. Kan dette ikke ske, skal andre, indtil faren eller ulempen er fjernet, ved afmærkning eller på anden lignende måde gøres opmærksom på forholdet.

Kathrine Blæsbjerg Sørensen

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk