Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Grundbetaling udbetales lidt senere i år

Landbrugsstyrelsen har meldt ud, at grundbetaling udbetales lidt senere i år. Styrelsen forventer at overholde udbetalingsmålet, så 90 pct. af ansøgerne får støtte senest 15. december.

Landbrug & Fødevarer mener, det er vigtigt, at Landbrugsstyrelsen gør alt for at få pengene ud så hurtigt som muligt. Der er mange som venter på at få udbetalt støtten.

Landbrugsstyrelsen er ved at overdrage en række it-driftsopgaver og 1.200 servere til Statens It. Landbrugsstyrelsen har meldt ud, at det betyder, at de ikke kan udbetale en lige så stor andel af grundbetalingen de første dage i december, som de plejer.

Udbetalingsmål overholdes
Det er dog fortsat forventningen, at de fastsatte udbetalingsmål overholdes. Det vil sige, at 90 pct. af ansøgerne får støtte senest 15. december, og der skal være udbetalt støtte til 97 pct. af ansøgerne senest 31. januar.

De seneste år har Landbrugsstyrelsen mere end opfyldt deres udbetalingsmål til stor gavn for ansøgerne. Med Landbrugsstyrelsens udmelding ser det desværre ikke ud til, at der skal forventes en overopfyldelse i år.

For at betrygge landmændene opfordrer Landbrug & Fødevarer styrelsen til, at de løbende kommunikerer om, hvor langt de er nået med udbetalingerne i perioden fra 1. til 15. december.

Da reglerne for de grønne krav trådte i kraft i 2015, blev Landbrugsstyrelsens udbetalingsmål slækket. Tidligere var målet, at 97 pct. af støtten skulle være udbetalt senest 31. december.

Maria Skovager Østergaard

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk