Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Klorofyltal vidner ikke om miljøproblemer i danske fjorde

Tal fra Aarhus Universitet om klorofylindholdet i det danske havmiljø, som er blevet lækket til medierne, vidner ikke om miljøproblemer i danske fjorde, selvom professor Stiig Markager forsøger at tegne et andet billede.

Den 9. november kunne man i Altinget læse, at nye målinger viser, at klorofylkoncentrationen i det danske havmiljø nu for tredje år i træk var steget. Tallene stammer fra miljøovervågningen, der forestås af Aarhus Universitet.

Klorofylkoncentrationen er et udtryk for, hvor mange alger, der er i vandet. En stigning vil altså umiddelbart tolkes, som at det går den forkerte vej for vandmiljøet.
Heldigvis er virkeligheden mere nuanceret, end hvad der fremgik af de tal, Altinget havde fået.

I NOVANA-programmet, der er den danske miljøovervågning, udsendes hvert år en oversigt over miljøtilstanden. Det er derfor muligt for alle at gå ind og se klorofyltallene til og med 2015, altså kun ét år mindre end de nu lækkede tal.

Korofylkoncentration er stabil og lav
I NOVANA-rapporterne for de marine områder opgives klorofylmålingerne opdelt i ”fjorde og kystnære områder” samt i ”åbne, indre farvande”. Det giver rigtig god mening. I fjorde og kystnære områder har udledningerne fra dansk land meget at sige. Det er derfor glædeligt, men ikke overraskende, at NOVANA-rapporten for 2015 viser, at klorofylkoncentrationen, og dermed algevæksten, i 2012 – 2015 har ligget på et stabilt, lavt niveau i fjorde og kystnære områder (grønne cirkler).

Til gengæld kunne man være bekymret for udledningen i de åbne, indre farvande (blå trekanter). Her ser koncentrationen ud til at være steget i både 2014 og 2015; tallene for 2016 er endnu ikke offentliggjort. Det tyder altså på, at de store indsatser, der gøres i dansk landbrug, ikke modsvares af tilsvarende indsatser i andre lande.

Hér kunne der absolut være grund til bekymring!

Se figur om klorofyl fra side 53 i rapporten "Marine områder 2015, Novana"

(Selve rapporten kan læses her "Marine områder 2015, Novana")

Stiig Markager taler mod bedre vidende
De lækkede klorofyltal fra Aarhus Universitet blev dækket i Deadline mandag 13. november. Her kunne man høre professor Stiig Markager ligeledes fra Aarhus Universitet, forklare tallene. At det ser stabilt og pænt ud i vores fjorde og kystnære områder blev ikke nævnt. Tværtimod slog Stiig Markager fast, at tallene ”gælder både for fjorde og åbne områder”. Her er der altså ingen tvivl om, at Stiig Markager taler mod bedre vidende.

Endnu mere absurd blev det, da Stiig Markager blev bedt om at forklare udviklingen. Han foreslog to forklaringer: Enten klimaforandringer, eller at kvælstoftabet fra landbrugsjorden skulle være steget på grund af ”ændret brug” af gødning.

Stiig Markager mener altså, at det er plausibelt, at et landbrug, der i årevis har hungret efter at få lov til at tilføre flere næringsstoffer, nu skulle være begyndt at klatte med den sparsomme ressource.

Vi lader det ikke stå uimodsagt
Det virker tydeligt, at efter drøje hug i den internationale evaluering af det faglige grundlag bag vandplanerne, har Stiig Markager haft brug for at slå hårdt igen.

I Landbrug & Fødevarer lader vi ikke Stiig Markagers udsagn stå uimodsagt. Hvor længe myndigheder, eller universitetets ledelse for den sags skyld, vil finde sig i usaglige udfald fra hans side er ikke til at vide.

Fra L&F’s side mener vi, at faglig og saglig argumentation er vejen frem. Det fortsætter vi med at levere!

 

Marie van Maarschalkerweerd

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk