Vi bruger cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Lovforslaget om obligatoriske målrettede efterafgrøder er blevet fremsat

Som led i Fødevarer- og landbrugspakken indgår som bekendt en ordning for frivillige målrettede efterafgrøder. Efter dialog med Kommissionen har regeringen set sig nødsaget til at sikre miljøeffekten med en obligatorisk ordning, såfremt det ikke lykkedes frivilligt. Lovforslaget for den obligatoriske ordning blev fremsat torsdag.

Som et led i Fødevare- og landbrugspakken indgår som bekendt en ordning for målrettede efterafgrøder. Dette har primært været tænkt gennemført igennem en frivillig ordning med tilskud, som vi i L&F og i de lokale foreninger har arbejdet konstruktivt med.

Regeringen har dog efter dialog med Kommissionen set sig nødsaget til at sikre miljøeffekten med en obligatorisk ordning, såfremt det ikke lykkedes frivilligt. Lovforslaget hertil blev fremsat torsdag, og Landbrug & Fødevarer indgav 10. februar høringssvar på lovudkastet med følgende hovedbudskaber og ændringsforslag:

  • Landbrug & Fødevarer finder det dybt kritisabelt, at ministeriet fremlægger et lovforslag med fastsatte indsatser, som ikke er dokumenteret nærmere.
  • Indgrebet kan have vidtgående konsekvenser for den enkelte, hvilket skærper kravet til dokumentation for indsatsens nødvendighed
  • Landbrug & Fødevarer mener, at de elementer af det faglige grundlag, som er offentliggjort, skal styrkes væsentligt, og at der er tale om væsentlige fejl og mangler, som bør rettes i beregningerne. Før et obligatorisk krav fastlægges bør følgende forhold inddrages i beregningerne:
  • Det er alene nitratindholdet i det vand, der løber til grundvandet, der er regnet på. Der er ikke taget hensyn til, hvor meget nitrat, der i øvrigt er i grundvandsmagasinerne.
  • Der er alene tale om beregnede udvaskningsniveauer med Nles-4 modellen, som nyere data peger på overvurderer udvaskningen, og som derfor er under revision. Udvaskningsniveauerne bør verificeres med resultaterne af de mange målinger af grundvandets nitratindhold, som GEUS er i besiddelse af.
  • Man har forudsat, at der under afgrødernes rodzone kun er nitratreduktion i den såkaldte ”redoxzone” til trods for, at der også er nitratreduktion i den oxiderede zone.
  • Man har regnet med, at landmændene fra og med 2017 fuldt ud vil bruge den ekstra kvælstofkvote, som Fødevare- og landbrugspakken har givet mulighed for. Det har man til trods for, at det allerede i 2016 har vist sig, at landmændene tilpasser gødskningen til de individuelle behov på bedriften. For 2016 har man i et par af scenarierne regnet med, at landmændene ville bruge 60 procent af normforøgelsen, eller i alt 231.000 tons. Et tal, som svarer godt til SEGES' forventning. Men det er ikke i alle scenarier, man har anvendt dette ”faktiske tal”, og som nævnt regner man ikke med, at noget tilsvarende vil være gældende i de kommende år.

Løsningsforslag for en mere smidig ordning
Vi har i høringsforslaget og i den dialog, der har været omkring den målrettede efterafgrødeordning, peget på muligheder for at gøre ordningen mere smidig og samtidig miljømæssig forsvarlig.

Den rummelige og tidsmæssige usikkerhed, som det faglige grundlag bygger på ved de anvendte modeller, gør, at man må kunne medregne effekter fra nabo-ID15-oplande i forhold til grundvandsindsatsen og tillade forskydninger mellem år. Denne fleksibilitet vil betyde, at mange landmænd vil kunne undgå et obligatorisk krav, idet indsatsmulighederne for den frivillige ordning vil være større.

Dette har i første omgang vundet mindre gehør, da der nu åbnes op for, at man kan flytte op til 10 pct. af indsatsen mellem år. Der vil dog være behov for at flytte væsentligt større indsatser mellem år hvilket også sagtens kan forsvares, når man tager vandets lange vej til grundvandsmagasiner i betragtning.

Landbrug & Fødevarer vil i den kommende tid fortsætte dialog og argumentation for at få styrket det faglige grundlag, og vi arbejder for en mere smidig model, som kan betyde, at landmænd undgår et tvunget krav.

Nikolaj Ludvigsen

Seneste nyt fra lf.dk