Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Temadag om lokale Naturråd

Landbrug & Fødevarer afholder sammen med Dansk Skovforening en temadag om arbejdet i de lokale naturråd. Formålet med temadagen er at klæde land- og skovbrugets repræsentanter i de 20 nye naturråd på til det arbejde, der skal varetages det næste halve år.

Ifølge Planloven skal alle kommuner i deres kommuneplan udarbejde et Grønt Danmarkskort, og i den forbindelse nedsættes der 20 lokale naturråd, som skal rådgive kommunerne.

Lodsejerne kommer til at spille en helt central rolle i disse råd, og det er derfor vigtigt, at repræsentanterne for Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening og de lokale landbo- og familielandbrugsforeninger er bedst muligt forberedt på opgaven.

Der er er meget stor forskel på, hvor langt de forskellige naturråd er med deres opgave, nogle naturråd er startet med arbejdet og andre er endnu ikke nedsat. Formålet med temadagen er at sikre, at rådenes arbejde kommer bedst muligt fra start, og at lodsejerrepræsentanterne er klar til opgaven.

Der er sendt invitationer ud til Landbrug & Fødevarers repræsentanter samt til repræsentanter for de lokale landbo- og familielandbrugsforeninger. Endvidere er invitationen også sendt til orientering til alle lokale foreningsformænd og sekretærer, da der pt. ikke forligger oversigter som sammensætningen af alle naturråd.

Mødet er først og fremmest for repræsentanter i naturrådene, men andre interesserede fra landbo- og familielandbrugsforeninger samt landbrugets rådgivning er også velkomne til at deltage i det omfang, der er ledige pladser.

Temadagen afholdes onsdag den 31. januar kl. 9.00-15.30 hos Centrovice, Vissenbjerg.
Invitation og program kan ses her. Tilmelding skal ske senest 24. januar.

Karen Post

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk