Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

L&F undersøger vandskat

Vandbranchen har ved Østre Landsret tirsdag formiddag tabt en sag, der af vandbranchen er blevet kaldt Danmarks største skattesag. Afgørelsen kan betyde, at prisen for vand kan risikere at stige med op mod 1,5-3 kr. pr. kubikmeter.

En række vandforsyningsselskaber har tabt en principiel sag i Østre Landsret mod Skat. Sagen skyldes en strid om afskrivninger, og betyder, at vand- og spildevandsselskaber forventes at skulle betale samlet set 36 mia. kr. tilbage i skat.

Da området er baseret på hvile-i-sig-selv princippet, er der kun vandforbrugerne til at betale regningen. Såfremt der kommer en regning, vil den formentlig blive fordelt over 20-30 år, og kubikmeterprisen for vand kan risikere at stige med op mod 1,5-3 kr. pr. kubikmeter, alt efter hvilken forsyning man er tilsluttet. Såfremt der også afledes spildevand, må regningen forventes at blive større.

Landbrug & Fødevarer prioriterer sagen højt, og mener ikke, at hvile-i-sig-selv selskaber bør betale skat, da de ikke kan udlodde penge til aktionærer. L&F har aftalt et møde med vand- og spildevandsselskabernes brancheforening DANVA for at afklare de nærmere konsekvenser, herunder hvorvidt der kan findes en politisk løsning på problemet.

Der vil løbende blive orienteret om sagen i nyhedsbrevet.

Læs Jyllands-Postens artikel, "Danmarks største skattesag afgjort: Kan få betydning for din vandregning" her.

Henrik Borg Kristensen

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk