Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Landbrug & Fødevarer sender politik-katalog på Christiansborg

Landbrug & Fødevarer lancerede tirsdag et politik-katalog om cirkulær bioøkonomi: Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevare klynge - fra spild til ressource og nye forretningsmuligheder.

Tirsdag d. 30. januar sendte L&F et politik-katalog om cirkulær bioøkonomi til ministre, formænd for alle partier, miljø-, fødevare-, erhvervs- og landbrugsordførere, europaparlamentarikere m.fl. – med 27 anbefalinger og med opfordring til videre dialog.

Formålet er at sætte fokus på løsninger og udviklingsmuligheder, men også at sætte fokus på, at det kræver gode vilkår og et hjemmemarked at udvikle og afprøve de cirkulære løsninger på. Dermed skabes muligheder for at styrke eksport, som bidrager til både vækst, velfærd, arbejdspladser og til at løse globale miljø- og klimaudfordringer.

Her har danske landmænd og fødevarevirksomheder en central rolle at spille ved at være med til at finde, producere og udvikle de cirkulære løsninger.
Cirkulær bioøkonomi - er noget erhvervet altid har gjort – opsamlet, recirkuleret, genbrugt osv. – og ved at tænke cirkulært fx i forbindelse med opsamling og recirkulering af næringsstoffer fra husdyrgødningen, udnytte restprodukter fra planteproduktionen og husdyrproduktionen osv. har det betydet landvindinger i forhold til at reducere vores miljøpåvirkninger og samtidig kunne producere mere. Det vi kalder ”mere med mindre”.

Cirkulær bioøkonomi er således ikke nyt for fødevareklyngen og den danske fødevareklynge har en styrkeposition, der er oplagt at bygge videre på - ”Det ligger nærmest i vores DNA, både at gøre en god forretning og samtidig finde de bedste og mest ressourceeffektive løsninger” (citat af Karen - fra kataloget).

Læs hele kataloget her: Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Fra spild til ressource og nye forretningsmuligheder.

Anette Christiansen

Kitt Bell Andersen

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk