Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Målrettede efterafgrøder åbner 1. februar

Igen i år skal der etableres målrettede efterafgrøder som kompensation for, at de reducerede kvælstofnormer er afskaffet. Indsatsbehov er i 2018 på ca. 114.000 ha (146.000ha i 2017), og tilskuddet er fortsat 700 kr/ha.

Efter L&F's insisteren har Landbrugsstyrelsen forbedret it-systemet, så et område (ID15) lukker for ansøgninger, når indsatsbehovet i området er nået. På den måde undgår man, at der bliver søgt tilskud til flere ha efterafgrøder i et område, end der reelt er behov for.

Det er en afgørende forbedring, og det sikrer, at ingen landmænd mødes af et obligatorisk krav uden først at have haft reel mulighed for at søge i den frivillige runde med tilskud.

Igen i år skal der etableres målrettede efterafgrøder som kompensation for, at de reducerede kvælstofnormer er afskaffet. Indsatsbehov er i 2018 på ca. 114.000 ha (146.000ha i 2017), og tilskuddet er fortsat 700 kr/ha.

I år er ansøgningsperioden kun delt op i to ansøgningsrunder:

  • Første runde åbner 1. februar, hvor det er muligt at søge tilskud i områder, der har et indsatsbehov i forhold til grundvand, eller et indsatsbehov i forhold til kystvand og lav retention.
  • Anden runde åbner 1. marts, hvor det også er muligt at søge tilskud i områder, der har et indsatsbehov til kystvand og høj retention.

Fokus på at komme i mål i den frivillige runde
I L&F er det primære mål at indfri indsatsbehovet i den frivillige ordning, og dermed undgå obligatoriske krav. Det gjorde vi sidste år, og det vil vi arbejde ihærdigt for igen i år. 

I SEGES og L&F vil vi derfor følge udviklingen løbende, og vi vil løbende kommunikere udvikling og status således, at der i alle de involverede områder sættes fokus på at komme i mål i den frivillige runde.

Nikolaj Ludvigsen

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk