Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

L&F: Vismændenes regnestykker kan få fatale konsekvenser

Landbrug & Fødevarer er lodret uenig i konklusionerne fra Det Miljøøkonomiske Råds rapport, der vil pålægge landbruget CO2-afgifter. Hvis konklusionerne bliver til virkelighed, vil en væsentlig del af den danske landbrugsproduktion flytte til lande, der er mindre klimaeffektive.

I den netop offentliggjorte miljøøkonomiske vismandsrapport fokuseres der på dansk klimapolitik og på opfyldelsen af Danmarks reduktionsmål af drivhusgasser frem mod 2030. Reduktionsmålet er på 39 pct. i ikke-kvotesektoren, der omfatter landbrug, transport og bolig.

I rapporten konkluderer de økonomiske vismænd, at det er mest omkostningseffektivt at lade landbruget mindske udledningen af drivhusgasser, og at der endda vil være en årlig samfundsøkonomisk gevinst på 400 mio. kroner.

Vismændene mener, at der er en række sidegevinster knyttet til en reduktion i landbruget; reduceret udledning af kvælstof i forhold til at opnå EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand og sundhedseffekter fra en reduceret udledning af ammoniak.

Rapportens konklusioner er misvisende
Landbrug & Fødevarer mener ikke, at vismandsrapportens beregninger er korrekte. Vismændene har nemlig ikke taget højde for omkostningerne i de afledte sektorer, herunder slagterier og mejerier. For hver krones indkomst, der skabes i landbruget, skabes der 2,5 kroner i den resterende økonomi.

Områdedirektør Niels Peter Nørring, der er medlem af Det Miljøøkonomiske Råd, har på det netop overståede møde, afgivet Landbrug & Fødevarers mange kritikpunkter af rapporten, både mundtligt og skriftligt. Det er nemlig helt afgørende, at de afledte effekter i den resterende økonomi regnes med. Ellers får man ikke et retvisende billede af de samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet ved at lægge afgifter på dansk landbrugsproduktion. Det er også afgørende, at man medtager omkostningerne ved en øget emission af ammoniak, når produktionen flytter fra Danmark til eksempelvis Polen.

Den økonomiske analyse er desuden baseret på et enkelt år; nemlig 2015. I 2015 var dansk landbrugs økonomiske resultat det klart laveste ud af de seneste fem år. Havde udgangspunktet været et af de andre år, ville landmandens økonomiske tab – og de samfundsøkonomiske omkostninger – ved tiltagene have været anderledes større. Fremstillingen er derfor helt skæv og ikke repræsentativ.

Der er brug for globale løsninger
Landbrug & Fødevarer har desuden været aktive i medierne, bl.a. har formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, formand for kvægproducenterne, Christian Lund og landmand Kim Jørgensen udtalt sig kritisk om rapporten. Vi har forklaret, at klimaforandringerne er en international udfordring, der kræver globale initiativer og løsninger.

Dansk landbrug har løbende reduceret drivhusgasudledningerne og har en af EU’s mest klimaeffektive produktioner. Hvis dansk landbrug pålægges CO2-afgifter, kan det medføre nedgang i den danske produktion, eksporten og udflytning af vækst og arbejdspladser til andre lande, hvor produktionen er mindre klimaeffektiv.

Landbrugs- og fødevareerhvervet er i stærk international konkurrence. Dansk landbrug er desuden et vigtigt eksporterhverv, der yder et stort bidrag til den danske samfundsøkonomi. Derfor dur isolerede, danske tiltag ikke. Hverken i forhold til klimaet eller i forhold til at opretholde Danmarks konkurrenceevne. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat får mulighed for at udvikle dansk landbrugsproduktion. Ikke afvikle den.

Niels Peter Nørring

Tilde Jacobsen

Indhold

Seneste nyt fra lf.dk